Marie af Rumænien
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (december 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- Der er flere personer med dette navn, se Maria af Rumænien.
Marie af Edinburgh | |
---|---|
Dronning af Rumænien | |
Kroning | 15. oktober 1922 Kroningskatedralen, Alba Iulia |
Periode | 10. oktober 1914 – 20. juli 1927 |
Forgænger | Elisabeth af Wied |
Ægtefælle | Ferdinand 1., Konge af Rumænien (g. 1893) |
Børn | |
Fulde navn | Marie Alexandra Victoria |
Hus | Huset Sachsen-Coburg og Gotha |
Far | Prins Alfred, Hertug af Edinburgh |
Mor | Maria Alexandrovna af Rusland |
Født | 29. oktober 1875 Eastwell Park, Kent, England |
Død | 18. juli 1938 (62 år) Pelișor Slot, Sinaia, Rumænien |
Hvilested | 24. juli 1938[1] Curtea de Argeș, Rumænien |
Signatur | |
Marie af Edinburgh (Marie Alexandra Victoria; senere Dronning Marie af Rumænien; 29. oktober 1875 - 18. juli 1938) var en britisk prinsesse, der var dronning af Rumænien fra 1914 til 1927.
Hun var datter af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, og dermed sønnedatter af Dronning Victoria. Hun blev gift med den senere Kong Ferdinand 1. af Rumænien i 1893.
Dronning Marie var kusine til Kejser Wilhelm 2. af Tyskland, Dronning Sophie af Grækenland, Kong Georg 5. af Storbritannien, Dronning Maud af Norge, Kejserinde Alexandra Fjodorovna af Rusland, Kronprinsesse Margareta af Sverige, Dronning Victoria Eugenie af Spanien og Kejser Nikolaj 2. af Rusland.
Liv
[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Marie blev født den 29. oktober 1875 på herresædet Eastwell Park i Kent i England som datter af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, anden søn af dronning Victoria, og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland, en datter af Kejser Alexander 2. af Rusland. Som ung pige tilbragte hun mange år i udlandet, da hendes far var i søværnet. Prins Georg – den senere Georg 5. af Storbritannien – blev forelsket i sin smukke kusine og ville giftes med hende. Men moderen, som ikke var begejstret for sin svigerfamilie, nedlagde veto imod det.
I 1893 giftede Marie sig i stedet med Ferdinand, kronprins af Rumænien. De fik tre sønner og tre døtre, men ægteskabet var ikke nogen stor succes: det siges, at faderen til de sidste to børn var Maries gode ven, Fyrst Barbu Ştirbey.
Da Carol 1. døde i 1914 blev Ferdinand og Marie konge og dronning. Under 1. verdenskrig var hun sygeplejerske i Røde Kors på den rumænske front. Da Versaillesfreden blev forhandlet, tog hun til Versailles for at fremføre Rumæniens krav – rumænerne regnede at efter månedesvis med tørre debatter, ville pressen blive begejstret over den romantiske "soldater-dronnings" besøg.
Maries forhold til hendes ældste søn, kronprins og konge Carol 2. brød sammen i hendes senere år. Hun misbilligede hans forhold til hans elskerinde Magda Lupescu, og han misbilligede hendes venskab med Ştirbey (som blev premierminister i 1927).
Hun skrev flere bøger, blandt andet en autobiografi, Mit livs historie. I hendes sidste år blev hun omvendt til Bahai.
Børn
[redigér | rediger kildetekst]- Maries ældste datter Elisabeth (1894-1956) blev gift med Georg 2. af Grækenland
- Maries anden datter Marie (1900-61, kælenavn "Mignon") blev gift med Alexander 1. af Jugoslavien
- Maries anden søn Nicolae (1903-78) var en af tre regenter mens hans storebror var i eksil 1927-30
- Maries tredje datter Ileana (1909-91) blev gift med Ærkehertug Anton fra den toscanske gren af Huset Habsburg.
- Maries yngste søn Mircea (1913-16) døde af tyfus under 1. verdenskrig
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: | Dronning af Rumænien 1914–1927 |
Efterfølgende: |
Elisabeth af Wied | Ingen |
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |