Spring til indhold

Larnaca

Koordinater: 34°55′N 33°38′Ø / 34.917°N 33.633°Ø / 34.917; 33.633
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Larnaca
Λάρνακα
Overblik
Land Cypern
BorgmesterAndreas Vyras (AKEL)
DistriktLarnaca Distrikt
UN/LOCODECYLCA Rediger på Wikidata
Demografi
Larnaca By51468 (2015 [1])
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.26 m
Hjemmesidewww.larnaka.org.cy
Oversigtskort
Larnaca ligger i Cypern
Larnaca
Larnaca
Larnacas beliggenhed i Cypern 34°55′N 33°38′Ø / 34.917°N 33.633°Ø / 34.917; 33.633

Sankt Josephs Nonnekloster

Larnaca er en by på den sydøstlige del af Cypern. Byen, der er Cyperns tredjestørste, er hovedby i Larnaca Distrikt.

Larnaca er kendt for Foinikoudes, som er byens kystpromenade med palmetræer, Sankt Lazarus Kirke, moskeen Hala Sultan Tekke, Kamares Akvædukt og Larnaca Borg. Byen er bygget på ruinerne af oldtidens Kition, som var fødested for filosoffen Zenon, der grundlagde stoicismen. Cyperns primære lufthavn, Larnaca International Airport ligger sydvest for byen. Larnaca har desuden en trafikhavn og en lystbådehavn.

Larnaca kommer fra det græske ord larnax, som betyder kiste eller sarkofag. Navnet skyldes de mange sargofager som er udgravet i området.[2] Sophocles Hadjisavvas, en statsarkæolog fortæller, at byens amerikanske konsul i sidste fjerdedel af 1800-tallet, mente at have fundet flere end 3.000 grave i Larnaca.[3]

Gade i Larnaca 1878
Tegning af marked i Larnaca fra 1880
Hovedartikel: Kition.

Den tidligere bystat Kition blev grundlagt i det 13. århundrede f.Kr.. Udgravninger viser at i perioden fra det 12. århundrede f.Kr. til det 10. århundrede f.Kr. kom der mange nye personlige effekter, lerkrukker og nye former og ideer i arkitekturen, og det ses som et tegn på væsentlige politiske forandringer i forbindelse med at achaierne bosatte sig i Kiteon. Omkring det samme tidspunkt bosatte fønikerne sig i området.

Omkring 1000 f.Kr. blev Kition genopbygget af fønikerne og det blev efterfølgende et center for fønikisk kultur. I området ved Larnaca Distrikt Arkæologiske Museum kan man se resterne af kyklopisk mure og resterne af fem templer og en havn.

Kiteon blev i det første årtusinde f.Kr. erobret af en række stormagter i regionen. Først af Assyrien, dernæst af Det gamle Egypten. Som de fleste andre byer på Cypern blev den omkring 500 f.Kr. underlagt det Achæmenidiske rige, som var det første persiske rige. Den Athenske general Kimon døde 450 f.Kr. på havet mens han militært støttede Cyperns oprør mod perserne. På sit dødsleje bad han sine officerer om at hemmeligholde hans død overfor deres allierede og perserne.

Voldsomme[4] jordskælv ramte byen i år 76 og året efter.

Jordskælvene år 322 og 342 ødelagde ikke alene Kition, men også Salamis (på Cyperns østkyst) og Pafos.[4] Havnen i Kition blev fyldt med silt og det medførte at indbyggerne flyttede til kysten længere mod syd.

Under Cyperns osmanniske periode fra slutningen af det 16. århundrede lå havnen ved bydelen Skala, som er navnet på kysten umiddelbart syd for Larnaca Borg.[5]

Kamares Akvædukt blev bygget 1747 for at bringe vand fra en kilde ca. 10 km fra byen.

Larnaca Saltsø fyldes med vand om vinteren og den bliver besøgt af flokke af flamingoer som slår sig ned fra november til slutningen af marts. Saltsøen tørrer som regel ud om sommeren. Tidligere var saltet af høj kvalitet og det kunne anvendes til madlavning, men øget forurening betyder at saltet nu kun kan anvendes industrielt.

Klimaet i dette område beskrives af Köppens klimaklassifikation som steppe (BSh) på grund af den lille årlige regnmængde og de høje sommertemperaturer, som resulterer i en stor negativ vandbalance. Klimaet beskrives også som Middelhavsklima på grund af den udtalte regntid om vinteren og stort set tørre sommer, men den samlede årlige regnmængde betyder at klimaet klassificeres som steppe.

Vejr for Larnaca (baseret på vejrdata fra 1881 til nu)
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Højest målte °C 22,6 26,2 30,3 34,1 38,3 40,1 41,1 40,9 39,7 34,8 31,5 26,6 41,1
Gennemsnitlig maks °C 16,8 16,8 19,1 22,5 26,5 30,3 32,4 32,7 30,9 28,1 22,6 18,3 24,7
Gennemsnitlig °C 12,1 11,8 13,9 17,1 21,2 25 27,3 27,6 25,4 22,6 17,5 13,7 19,6
Gennemsnitlig min °C 7,5 6,9 8,7 11,7 16 19,8 22,2 22,6 19,9 17,1 12,5 9,2 14,5
Lavest målte °C −0,9 −1,3 −1 2 8,5 12,5 16 15,6 12,4 7,6 1,9 0,6 −1,3
Gennemsnitlig regn mm 77,6 40,9 34,4 17,7 8,8 2,7 0,6 0,4 7,1 13,8 53,1 94,5 351,6
Gns. dage med regn (≥ 1 mm) 7,9 5,7 4,5 3,1 0,7 0,3 0,1 0,1 0,5 2,1 4,7 8 37,7
Gns. månedlige solskinstimer 195,3 208,8 238,7 267 331,7 378 387,5 365,8 312 275,9 216 179,8 3.356,5
Kilde 1: Meteorological Service (Cyprus)[6]
Kilde 2: Meteo Climat[7]

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
Panorama over Phoinikoudes og stranden
:Image:Larnaca banner.jpg
Panorama over Phoinikoudes og stranden

Byens hovedattraktioner er Sankt Lazarus Kirke; Katakomberne i Phaneromeni Kirke; moskeen Hala Sultan Tekke; Kamares Akvædukten og Larnaca Borgen.

Den såkaldte "Foinikoudes" er en strandpromenade langs Athenon Avenue, som er flankeret af to lange rækker palmetræer.

Sankt Lazarus Kirke, Larnaca
Europapladsen med administrationsbygninger

Larnacas økonomi er vokset siden 1975. Efter lukningen af Nicosia International Airport blev lufthavnen i Larnaca øens vigtigste. Lufthavnen blev 2009 udvidet med en ny terminal.

Servicesektoren med turismeerhvervet beskæftiger trefjerdedele af byens arbejdsstyrke. Mange rejsebureauer og arrangører af udflugter har valgt at lægge deres hovedkvarter i byen.

Der er flere end hundrede uddannelsessteder i byen. Blandt dem er privatskolen American Academy, Larnaca Armenske Skole og Alexander Universitetet.

Larnaca har et teater og et kunstmuseum, der begge er kommunale.

Larnaca Harmoniorkester optræder både på byens teater og som marchorkester. Orkesteret blev stiftet 1987.

Der er to lokale fodboldklubber "AEK Larnaca FC" og "ALKI Larnaca FC". Men på grund af den tyrkiske besættelse af Famagusta i 1974, så har de to hold derfra, "Anorthosis Famagusta FC" og "Nea Salamis Famagusta", også hjemmebane i Larnaca.

Fodboldstadium "AEK Arena – Georgios Karapatakis" har plads til 7.400 tilskuere, "GSZ Stadium" er en arena, som både anvendes til gymnastik og fodbold og med plads til 13.032 tilskuere. "Antonis Papadopoulos Stadium" anvendes af Anorthosis Famagusta FC og har plads til 10.230 tilskuere, mens Ammochostos Stadium anvendes af Nea Salamis Famagusta og har plads til 5.500 tilskuere.

Flere internationale sportsturneringer er blevet afholdt i byen.

Om efteråret er byen populær blandt windsurfere fra hele verden. På stranden Mackenzie er der et center for windsurfing og et center for ekstremsport.

De største festivaler finder sted langs promenaden. Den vigtigste er Kataklysmos (Syndflodens festival), som fejres i den tidlige sommer med flere kulturelle events. Festivalen er i de senere år udvidet fra en til tre uger, hvor promenaden er lukket for trafik om aftenen. Langs promenaden er der stader med mad og forlystelser.

Restauranter og mad

[redigér | rediger kildetekst]

Langs byens strande ligger næsten ens fiskerestauranter på stribe. Blandt de lokale retter er fasolaki (grønne bønner kogt i rødvin med lammekød), og lou vi me lahana (sortøjebønner med bladbede). Nogle af forretterne er kartoffelsalat, kålroesalat og varme grillede sorte oliven. Den næste ret kunne være lokale pølser baseret på svinekød i rødvinslage), og sheftalia (krebinetter), dolmer og keftos (krydrede kødboller, der ofte er aflange), kolokassi (Taro) i tomatsovs, og flere retter baseret på auberginer. Blandt retterne vil der ofte være en eller anden fiskeret samt bagt eller langsomt grillet lammekød (Souvla).

Larnaca International Airport

Byens trafikknudepunkter er Larnaca internationale lufthavn, der er landets største, og Larnaca Havn som er landets næststørste havn.

Offentlig transport

[redigér | rediger kildetekst]

Den offentlige transport i byen bliver betjent at busser. Busruter og køreplaner kan findes her.

Internationale relationer

[redigér | rediger kildetekst]

Larnaca Kommune er venskabsby med følgende byer:[8]

Kendte Personer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Population - Place of Residence, 2011". Statistical Service of Cyprus (CYSTAT). 17. april 2014. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2014.
  2. ^ I følge en tavle monteret på muren til Larnaca Distrikt Arkæologiske Museum, med titlen "Kition: The necropolis"
  3. ^ The Phoenician Period Necropolis of Kition, Volume I Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
  4. ^ a b Flourentzos, P. (1996). A Guide to the Larnaca District Museum. Ministry of Communications and Works – Department of Antiquities. s. 18. ISBN 978-9963-36-425-1.
  5. ^ Road & Tourist Map of Larnaka. SELAS LTD. ISBN 978-9963-566-92-1.
  6. ^ "Meteorological Service – Climatological and Meteorological Reports". Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 19. maj 2021.
  7. ^ "Station Maceio" (fransk). Meteo Climat. Hentet 17. december 2018.
  8. ^ Οι αδελφοποιήσεις της Λάρνακας. Larnaca Municipality (græsk). Arkiveret fra originalen 8. april 2017. Hentet 14. april 2014.
  9. ^ "Se llevan a cabo gestiones para realizar hermanamiento entre Lárnaca y Acapulco" (PDF) (spansk). Hentet 2. februar 2017.
  10. ^ https://web.archive.org/web/20130728183628/http://www.bratislava-city.sk/bratislava-twin-towns%7Carchivedate%3D28
  11. ^ a b c d e f "Αδελφοποιήσεις – Twinnings". Central Union of Municipalities & Communities of Greece. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2020. Hentet 14. april 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]