Karl 10. Gustav af Sverige
Karl 10. | |
---|---|
Valgsprog: IN JEHOVAH SORS MEA, IPSE FACIET I Gud min skæbne, Han skal gøre det | |
Konge af Sverige | |
Kroning | 6. juni 1654 Uppsala Domkirke |
Regerede | 6. juni 1654 – 13. februar 1660 (5 år og 252 dage) |
Forgænger | Kristina |
Efterfølger | Karl 11. |
Ægtefælle | Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp |
Børn | Karl 11., Konge af Sverige |
Hus | Huset Wittelsbach |
Far | Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg |
Mor | Katarina af Sverige |
Født | 8. november 1622 Nyköping Slot, Södermanland, Sverige |
Død | 13. februar 1660 (37 år) Göteborg, Sverige |
Hvilested | 4. november 1660 Riddarholmskyrkan, Stockholm |
Signatur | |
Religion | Lutheransk |
Karl 10. Gustav (født 8. november 1622, død 13. februar 1660) var konge af Sverige i årene 1654-60.
I 1637 blev han undervist af Axel Oxenstierna sammen med sin kusine prinsesse Kristina - datter af hans mors halvbror kongen - og senere svensk dronning. Det følgende år begyndte Karl Gustav at studere ved universitetet i Uppsala.[1]
Karl 10. Gustav var trods sin korte regeringstid én af de mest betydningsfulde konger, Sverige har haft. Han tilbragte det meste af sin regentperiode som hærfører for den svenske hær i Polen, Tyskland og Danmark. Overgangen over det tilfrosne Storebælt, som førte til erobringen af en stor del af Danmark ved fredsslutningen i Roskilde, anses som én af de største krigsbedrifter i Sveriges historie. Den 30. januar 1658 indledte en svensk hærstyrke på omkring 7.000 mand Marchen over bælterne (en). Fyn blev indtaget på få dage, hvorefter de svenske tropper i februar fortsatte over isen til Langeland og derfra de 15 km over Storebælt til Lolland-Falster og derfra til Sjælland.[2]
I august 1658 indledte Karl 10.’s tropper en belejring af København, der varede til 1660. Karl 10. døde inden fredsslutningen.
Karl 10. var søn af pfalzgreven Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken og prinsesse Katarina Vasa, datter af Karl 9. af Sverige Han giftede sig i 1654 med Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp. 6. juni samme år blev han kronet til svensk konge. Nogle timer forinden havde dronning Kristina frasagt sig den svenske krone. Den nye konge målte 123 cm om maven,[3] og med ham kom et nyt dynasti på den svenske trone, da Pfalz-slægten afløste Vasa-slægten, der uddøde med den fratrådte dronning Kristina.[4]
Karl 10. døde af influenza i Göteborg. Huset kongen døde i, kan stadig ses.[5]
Han blev efterfulgt på den svenske trone af sin søn Karl 11. af Sverige.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Karl X Gustav av Pfalz-Zweibrücken - Historiesajten
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. marts 2021. Hentet 24. september 2020.
- ^ Karl X Gustav – en våghals på tronen | popularhistoria.se
- ^ Vasa Dynasty (Sweden) | Encyclopedia.com
- ^ https://vartgoteborg.se/kultur-o-fritid/stadsmuseet-uppmarksammar-karl-xs-dodsdag/ (Webside ikke længere tilgængelig)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Björn Asker, Karl X Gustav : en biografi, Historiska Media, 2009. ISBN 978-91-85873-80-7.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Karl 10. Gustav Sidelinje af Huset Wittelsbach Født: 8. november 1622 Død: 13. februar 1660
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Kristina |
Konge af Sverige 1654 – 1660 |
Efterfølgende: Karl 11. |