Spring til indhold

Jan Tomaszewski

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jan Tomaszewski
Personlig information
Født 9. januar 1948 (76 år)
Polen Wrocław, Polen
Position Målmand
Ungdom
1960–1962 Śląsk Wrocław
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1963–1967 Gwardia Wrocław
1967–1970 Śląsk Wrocław
1970–1972 Legia Warszawa 19 (0)
1972–1978 ŁKS Łódź 155 (1)
1978–1981 Beerschot 85 (0)
1981–1982 Hércules 12 (0)
1982–1984 ŁKS Łódź 4 (0)
Landshold
1970–1971 Polen U/21 6 (0)
1972 Polen OL 5 (0)
1971–1981 Polen 63 (0)
Træner for
1989 Widzew Łódź
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jan Tomaszewski (født 9. januar 1948 i Wrocław) er en polsk tidligere fodboldspiller (målmand) og -træner.

Tomaszewskis aktive karriere strakte sig over 21 år, hvor han begik sig i både polsk, spansk og belgisk fodbold. Længst tid tilbragte han i hjemlandet, hvor han blandt andet spillede hos ŁKS Łódź og Śląsk Wrocław.[1]

Tomaszewski spillede over en periode på ti år 63 kampe for det polske landshold.[2] Hans debutkamp faldt 10. oktober 1971 i en EM-kvalifikationskamp på hjemmebane mod Vesttyskland, mens hans sidste landskamp var en venskabskamp mod Spanien 11. november 1981.

Tomaszewski deltog med Polen ved både VM 1974 i Vesttyskland hvor holdet vandt bronze, og VM i 1978 i Argentina[2]

Han var desuden med ved OL i 1976 i Montreal, hvor fodboldturneringen var ramt af flere afbud. Således bestod Polens indledende pulje kun af tre hold, og Polen vandt puljen med en sejr og en uafgjort. Ved dette OL gik de to bedste hold fra hver pulje videre til kvartfinaler, og her vandt Polen med 5-0 over Nordkorea. Med sejr på 2-0 i semifinalen over Brasilien var holdet klar til finalen mod DDR, som vandt 3-1, så det blev til OL-sølv til Polen og Tomaszewski, der spillede alle kampe, men blev skadet tidligt i finalekampen, mens Sovjetunionen vandt bronze med sejr over Brasilien.[3]

  1. ^ Jan Tomaszewski, national-football-teams.com, hentet 5. juli 2014
  2. ^ a b Jan Tomaszewski, transfermarkt.com, hentet 11. september 2023
  3. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 11. september 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]