Spring til indhold

Iver Enevoldsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Iver Enevoldsen
Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune
Embedsperiode
1. januar 2010 – 31. december 2017
ForegåendeTorben Nørregaard (V)
Efterfulgt afHans Østergaard
Borgmester i Holmsland Kommune
Embedsperiode
1. januar 1998 – 31. december 2006
ForegåendeHans Thomsen (Lokal)
Personlige detaljer
Født6. december 1951 (73 år)
NationalitetDanmark
Politisk partiVenstre (2005-)
Lokaliste (1982-2006)
FarKristian Enevoldsen

Iver Enevoldsen (født 6. december 1951) er en dansk kommunalpolitiker og var borgmester for Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2010-2017, valgt for Venstre.[1] Han er forhenværende borgmester i Holmsland Kommune fra 1998-2006, valgt for en lokaliste.[2]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Enevoldsen blev indvalgt i kommunalbestyrelsen i den daværende Holmsland Kommune i 1982 for en lokalliste. Han var formand for teknisk udvalg frem til 1998, hvor han blev borgmester. Enevoldsen fortsatte som borgmester for lokallisten frem til kommunesammenlægningen i 2007, men blev allerede fra 2005 indvalgt i sammenlægningsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune for Venstre.[1][3]

I 2008 meddelte daværende borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Torben Nørregaard (V), at han ikke genopstillede ved det kommende kommunalvalg i 2009.[4] Enevoldsen vandt i begyndelsen af februar 2009 en urafstemning i Venstres kommuneforening blandt 1.000 deltagere mellem i alt syv kandidater, og var hermed valgt som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2009.[5][6]

Ved kommunalvalget den 17. november 2009 gik Venstre 4,6 % tilbage, men opretholdte dog sit absolutte flertal med 52,5 % af stemmerne.[7]

Ved kommunalvalget i 2013 gik Venstre markant tilbage til kun 44,9 % af stemmerne, og mistede hermed sit absolutte flertal.[8] Med 1998 personlige stemmer blev Enevoldsen nr. 1, men skarpt forfulgt med blot 31 færre stemmer af Kristian Andersen (KD), der efter valget forsøgte at samle opbakning bag sig som borgmester.[9][10] Enevoldsen afværgede kupforsøget med støtte fra Dansk Folkeparti, og kunne fortsætte som borgmester.[10]

I oktober 2015 meddelt Enevoldsen, at han ikke genopstiller ved den kommende kommunalvalg i 2017.[11]

Han blev i 2021 tildelt Ridderkorset.[12]

Erhvervskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Enevoldsen er bankuddannet fra Ringkjøbings Landbobanks afdeling i Hvide Sande i 1969, og han fortsatte som bankrådgiver frem til 1998, hvorefter han tiltrådte posten som borgmester i Holmsland Kommune.[13] De sidste ti år i banken var han leder af afdelingen i Hvide Sande.[1]

Iver Enevoldsen er søn af tidligere borgmester og sognerådsformand i Holmsland Kommune, Kristian Enevoldsen.[14]

  1. ^ a b c "Borgmester Iver Enevoldsen (V)". Danskekommuner.dk. Hentet 30-12-2015.
  2. ^ "Om kommunen: Holmsland Kommune". Ringkøbing-Skjern Kommune. Hentet 30-12-2015.
  3. ^ "VALGK3X: Valg til kommunalbestyrelser efter kommune, parti og stemmer/kandidater/køn (AFSLUTTET)". Danmarks Statistik. Hentet 30-12-2015.
  4. ^ "Torben Nørregaard vil opgive posten som borgmester" (Webside ikke længere tilgængelig) (21-10-2008). JydskeVestkysten. Hentet 30-12-2015.
  5. ^ "Venstrekamp om landets største kommune" (31-01-2009). Dagbladet Information. Hentet 30-12-2015.
  6. ^ "Enevoldsen blev Venstres spidskandidat" (02-02-2009). Dagbladet Information. Hentet 30-12-2015.
  7. ^ "Kommunalvalg 2009: Ringkøbing-Skjern Kommune". KMD Valg. Hentet 30-12-2015.
  8. ^ "Kommunalvalg 2013: Ringkøbing-Skjern Kommune". KMD Valg. Hentet 30-12-2015.
  9. ^ "Nu mødes kupmagere: Vil vælte urørlig borgmester" (20-11-2013). BT. Hentet 30-12-2015.
  10. ^ a b "Iver Enevoldsen fortsætter som borgmester i Ringkøbing-Skjern" (21-11-2013). dr.dk. Hentet 30-12-2015.
  11. ^ "Vestjysk bykonge: Jeg stopper som borgmester om to år" (29-10-2015). Politiken. Hentet 30-12-2015.
  12. ^ Politikere, direktører og professorer modtager Kongehusets ridderkors Altinget.dk 8. december 2021
  13. ^ "Til kamp for de tyndt befolkede områder" (31-01-2015). Kristeligt Dagblad. Hentet 31-12-2015.
  14. ^ "Venstre i Ringkøbing Skjern kredsen søger ny spidskandidat" (28-10-2015). Hvidesande.nu. Hentet 31-12-2015.
Artiklen om politikeren Iver Enevoldsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.