Glimmerler
Glimmerler (på tysk Glimmerton[1], på engelsk mica clay[2]) er en samlebetegnelse for forskellige lerarter, som er aflejret i det jyske og nordtyske område i den yngre del af Oligocæn, samt det meste af Miocæn. Navnet henviser til lerenes iøjnefaldende indhold af små korn af glimmermineralet muskovit,[3] se foto. Lerene er som regel siltholdige og ofte finsandede; de er mørkfarvede af organisk stof (lignit), undertiden med grønlig tone efter mineralet glaukonit. I det danske område er det oligocæne glimmerler aflejret i havet, mens der fra Miocæn kendes både hav- og ferskvandsaflejringer af glimmerler.[4] I Hamborg-området når lag af glimmerler en tykkelse op omkring 100 m,[1] mens de i det jyske område er noget tyndere.[5]
Betegnelsen glimmerler søges undgået i nyere dansk geologisk litteratur, da den opfattes som upræcis,[6] men er stadig udbredt inden for ingeniørgeologi[7] og geoteknik.[8]
Dannelse og forekomst
[redigér | rediger kildetekst]Lagene af glimmerler blev aflejret i et hav som dækkede de sydlige dele af det jyske område, mens der mod nord lå et lavtliggende landområde gennemsat af floder fra de norske fjelde. Det nordvest-sydøst orienterede kystområde var, i stil med Jyllands nuværende vestkyst, præget af sandbarrer, eller klitter, med bagvedliggende laguner, hvori blev aflejret brakvands- eller ferskvandsler, som er mørkfarvet pga et stort organisk indhold.[9] Som følge af ændringer i havniveau gennem Miocæn flyttede kystområdet sig snart mod nord, snart mod syd, og lagserien et givet sted består derfor gerne af vekslende lag af marint glimmerler, barrieresand og brakvands-/ferskvandsglimmerler, stedvis med indslag af brunkul.[10]
Dele af glimmerlerslagene er blevet borteroderet af Kvartærtidens gletsjere, men glimmerler forekommer mange steder på de centrale og sydlige dele af Jyske Halvø, i både Danmark og Tyskland. I bogserien Geologisk Set er angivet en række danske lokaliteter, hvor leret kan besigtiges, bl.a. Gram Lergrav.[11]
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Det miocæne glimmerler er i Danmark tidligere i Vestjylland blevet brugt til fremstilling af jydepotter, samt til teglfremstilling.[12]
I Nordtyskland blev der ligeledes tidligere udvundet glimmerler til teglfremstilling, ofte fra små lokale forekomster. Glimmerler er impermeabel, eller vandstandsende, og er derfor også brugt som membran i bunden af regnvandsbassiner og opfyldninger.[1]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Gunnar Larsen og Christian Kronborg (1994): Geologisk set. Det mellemste Jylland. Geografforlaget og Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 272 pp, ISBN 978-87-7702-132-9 (glimmerler kan ses på lokalitet 65, 78, 82 og 94)
- Peter Gravesen, Peter Roll Jakobsen, Merete Binderup og Erik Skovbjerg Rasmussen (2004): Geologisk Set - Det sydlige Jylland. GO Forlag, 188 sider, ISBN 978-87-7702-400-9 (glimmerler kan ses på lokalitet 97, 100, 113, 208 og 210)
- Henrik Madsen og Kai Ingemann Schnetler (2023): Glimmerler og krabbeboller. Mors Museum, 144 sider, ISBN ??
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Glimmerton, på mineralienatlas.de
- ^ Johannes Bruns (1988): Vertical Spreading of Pollutants in Glimmerton, artikel i Contaminated Soil 1988, s. 59-61
- ^ Glimmerler, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon
- ^ glimmerler, artikel af Gunnar Larsen i Den Store Danske på lex.dk, hentet 6. september 2023
- ^ H. Wienberg Rasmussen (1968): Danmarks geologi. Gjellerup, side 72-75
- ^ Claus Heilmann-Clausen og Finn Surlyk (2006): Koralrev og lerhav. S. 181-226 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal, s. 225
- ^ Jens Galsgaard, Johnny Fredericia, John Frederiksen, Lisa Jakobsen, Nik Okkels, Peter Stockmarr og Jette Sørensen (2021): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1, revision 2, side 125-127, ISBN 978-87-89833-28-6
- ^ Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang og Gunnar Bagge (red.) (2006): Lærebog i Geoteknik. Polyteknisk Forlag, side 39, ISBN 978-87-502-1042-9
- ^ Ib Marcussen og Troels V. Østergaard (2003): Danmarks geologiske seværdigheder. Politikens Forlag, ISBN 978-87-567-6542-8, s. 95
- ^ Gravesen m.fl. (2004), s. 13-16.
- ^ Gravesen m.fl. (2004), s. 87-89.
- ^ Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 (specielt side 454) i Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider, ISBN 87-02-03027-6
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |