Spring til indhold

Emmy Rossum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emmy Rossum
Rossum til 'The Ripple Effect' velgørenhedsevent i L.A., December 2011.
Personlig information
Fulde navnEmmanuelle Grey Rossum
Andre navn(e)Emmy Grey, Em, E
Født12. september 1986 (38 år)
Manhattan, New York, USA
NationalitetUSA Amerikansk
BopælLos Angeles, Californien, USA
Manhattan, New York, USA
ForældreCheryl Rossum
ÆgtefælleJustin Siegel (2008-2010, skilt)
Kæreste(r)Sam Esmail (2013-nu, forlovet)
RollerChristine Daaé i
The Phantom of the Opera
Fiona Gallagher i
Shameless
Eksterne henvisninger
www.emmyrossum.com

Emmanuelle Grey Rossum (bedre kendt som Emmy Rossum) (født 12. september 1986 i New York City, USA) er en amerikansk skuespillerinde og sanger. Hun er mest kendt for sine roller som Christine Daaé i filmatiseringen af Andrew Lloyd Webbers The Phantom of the Opera, Laura Chapman i The Day After Tomorrow og Fiona Gallagher i TV-serien Shameless, en præstation hun har høstet megen anmelderros for.

I 2007 udgav hun sit debutalbum Inside Out og samme år en jule-EP, Carol of the Bells. I 2013 udgav hun albummet Sentimental Journey, som er en samling af amerikanske sange fra 1920'erne, 30'erne, 40'erne, 50'erne, og 60'erne[1].

Emmy Rossum voksede op på New York's Upper East Side med sin fotografmor som enlig forælder. Først sent i livet mødte hun sin far. Som 7-årig anbefalede hendes børnehaveklasselærer, at hun tog til optagelsesprøve hos New York Metropolitan Opera's børnekor. Efter at have sunget Happy Birthday i alle 12 tonearter blev hun budt velkommen til operaen, hvor hun optrådte med børnekoret i fem år indtil hun voksede ud af kostumerne. I den periode nåede hun at optræde med blandt andre Plácido Domingo og Luciano Pavarotti og at deltage i over 20 forskellige operaer (blandt andre La Bohème, Turandot, La Damnation De Faust, A Midsummer Night's Dream og en Franco Zeffirelli-produktion af Carmen) på seks forskellige sprog.

Hun gik på den prestigefyldte privatskole Spence School, hvis tidligere elever tæller folk som Gwyneth Paltrow og Kerry Washington. Hun stoppede dog med at følge undervisningen der for bedre at kunne fokusere på sin showbusiness karriere og tog herefter sin high school eksamen gennem Stanford University's "Education Program for Gifted Youth" (EPGY). Hun har efterfølgende studeret på Columbia University i Manhattan[2].

Rossum giftede sig med musikproduceren Justin Siegel i februar 2008, hvilket ikke blev offentligt kendt før han d. 25. september 2009 indgav skilsmissebegæring med begrundelsen "uforenelige uoverensstemmelser"[3]. I oktober 2009 gik der rygter om at Rossum datede Counting Crows forsanger Adam Duritz som hun havde været på tourné med i løbet af sommeren 2009[4]. Rossum og Duritz slog op i september 2010[5]. Tre måneder senere, i december 2010, blev hun endegyldigt skilt fra Siegel. Siegel fik ikke tilkendt ægtefællebidrag som ønsket, men fik i stedet $57.000 for at indgå forlig[6]. I 2011-2013 dannede Rossum par med sin skuespillerkollega Tyler Jacob-Moore som hun mødte under optagelserne til Shameless[7].

Under optagelserne til Comet i 2013 mødte hun forfatteren og instruktøren Sam Esmail. De to har siden dannet par. I August 2015 annoncerede de deres forlovelse[8].

Rossum har cøliaki, en autoimmun sygdom, der gør, at kroppen ikke tåler madvarer, der indeholder gluten eller hvede. Dette bekræftede hun på MTV News da hun fik serveret en cupcake for åbent kamera for at fejre sin 22-års fødselsdag; idet hun fortalte at, hun kun kunne spise glasuren.[9] Hun har bekræftet dette mange gange siden, senest da hun besøgte Conan O'Brien på hans late-night talkshow hvor hun sang Puccini-arien 'O Mio Babbino Caro' for en hotdog af hvilken hun undgik at spise brødet[10]. I samme interview indrømmede Rossum at have haft et barndomscrush på den britiske Prins Harry[11].

Skuespillerinden, Leighton Meester fra Gossip Girl, har i et interview med Cosmopolitan i juni 2009 sagt at Emmy Rossum er hendes bedste ven.

Hendes mor opdragede hende med jødiske traditioner som hun stadig opretholder i dag[12]. Hun har dog også udtalt, at hun anser sig selv for at være en "spirituel person, men ikke speicielt religiøs"[2].

I 2014 blev hun for første gang optaget på Vanity Fair's "International Best-Dressed List"[13].

Emmy Rossum og Justin Chatwin ved et Shameless-panel på Comic-Con, Juli 2011.
Emmy Rossum og Justin Chatwin ved et Shameless-panel på Comic-Con, Juli 2011.
År Titel Rolle Noter
1998 Only Love Lily TV-film
1998 Grace & Glorie Luanne TV-film
1999 Genius (Disney-film) Claire Addison TV-film
2000 Songcatcher Deladis Slocumb
2001 The Audrey Hepburn Story Audrey Hepburn (12-16 år) TV-film
2000 Bryllup På Spil (It Had To Be You) Young Girl
2001 Min Amerikanske Familie (An American Rhapsody) Sheila (15 år)
2001 Happy Now Nicky Trent/Jenny Thomas
2002 Passionada Vicky Amonte
2003 Nola Nola
2003 Mystic River Katie Markum
2004 The Day After Tomorrow Laura Chapman
2004 The Phantom Of The Opera Christina Daaé
2006 Poseidon Jennifer Ramsey
2009 Dragonball: Evolution Bulma
2009 Dare Alexa Walker
2011 Inside Christina Perasso
2013 Beautiful Creatures Ridley Duchannes
2014 Before I Disappear Maggie
2014 You're Not You Bec
2014 Comet Kimberly
2017 A Futile & Stupid Gesture Kathryn Walker
År Titel Rolle Noter
1997 I Lovens Navn (Law & Order) Alison Martin Sæson 8, episode 10: "Ritual"
1998 A Will Of Their Own Sarah (10 år) Mini-serie
1999 As The World Turns Abigail Williams #1
1999 Snoops Caroline Beels Sæson 6, episode 1: "Separation Anxiety", episode 11: "Blood Lines"
2001 Forsvarerne (The Practice) Allison Ellison Sæson 6, episode 1: "The Candidate"
2011- Shameless (US) Fiona Gallagher Sæson 1-8
År Titel Type Noter
2000 Songcatcher: Music From And Inspired By The Motion Picture Soundtrack Duet med Dolly Parton: "When Love Is New", "Barbara Allen" (Engelsk folkevise)
2004 The Phantom Of The Opera: The Original Motion Picture Soundtrack Soundtrack
2007 Inside Out Album
2007 Carol Of The Bells EP
2013 Sentimental Journey Album

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Rolling Stone (10 April 2013): Emmy Rossum Calls Back to 'Glamour and Simplicity' on 'A Sentimental Journey' Arkiveret 21. juli 2017 hos Wayback Machine
  2. ^ a b "Emmy Rossum: Rising Star". Arkiveret fra originalen 8. april 2018. Hentet 22. september 2015.
  3. ^ "Emmy Rossum's Husband Files for Divorce". American Superstar Magazine. Arkiveret fra originalen 3. marts 2012. Hentet 2009-09-28.
  4. ^ Farber, Jim (2009-10-08). "New couple Emmy Rossum and Adam Duritz make sweet music together". Daily News. New York. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2009. Hentet 3. juni 2012.
  5. ^ Everett, Cristina (2010-11-23). "Emmy Rossum and Counting Crows frontman Adam Duritz call it quits". Daily News. New York. Arkiveret fra originalen 27. november 2010. Hentet 3. juni 2012.
  6. ^ "Emmy Rossum Divorce -- 5-Figure Settlement". TMZ. 2010-12-29. Arkiveret fra originalen 10. april 2012. Hentet 2012-01-16.
  7. ^ US Magazine (6 Juli 2013): Emmy Rossum, Tyler Jacob Moore Breakup Arkiveret 10. september 2015 hos Wayback Machine
  8. ^ People (31 August 2015): Emmy Rossum Engaged to Mr. Robot Creator Sam Esmail Arkiveret 23. marts 2017 hos Wayback Machine
  9. ^ "Emmy Rossum Races For The Cure And Gets A Birthday Surprise From MTV News". Moviesblog.mtv.com. Arkiveret fra originalen 3. marts 2012. Hentet 2008-10-24.
  10. ^ "Emmy Rossum Sings Opera For A Hot Dog". teamcoco.com. Arkiveret fra originalen 1. maj 2012. Hentet 2012-01-04.
  11. ^ "Emmy Rossum Loves Gingers". teamcoco.com. Arkiveret fra originalen 28. april 2012. Hentet 2012-01-04.
  12. ^ Shalom Life (28 Maj 2013): EXCLUSIVE: Interview With ‘Shameless’ Star, Emmy Rossum Arkiveret 6. marts 2014 hos Wayback Machine
  13. ^ "Vanity Fair 2014 International Best-Dressed List: Emmy Rossum (First Time Honoree)". Arkiveret fra originalen 13. oktober 2015. Hentet 22. september 2015.