Spring til indhold

Den franske løjtnants kvinde (film fra 1981)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Den franske løjtnants kvinde. (Se også artikler, som begynder med Den franske løjtnants kvinde)
Den franske løjtnants kvinde
Overblik
GenreRomantisk film,
dramafilm,
historisk drama Rediger på Wikidata
Instrueret afKarel Reisz Rediger på Wikidata
Manuskript afJohn Fowles,
Harold Pinter Rediger på Wikidata
Baseret påDen franske løjtnants kvinde Rediger på Wikidata
MedvirkendeLeo McKern,
Jeremy Irons,
Liz Smith,
Charlotte Mitchell,
Hilton McRae,
Richard Griffiths,
John Barrett,
Lynsey Baxter,
Arabella Weir,
David Warner med flere Rediger på Wikidata
FotograferingFreddie Francis Rediger på Wikidata
KlipJohn Bloom Rediger på Wikidata
ScenografiAssheton Gorton Rediger på Wikidata
Musik afCarl Davis Rediger på Wikidata
Produceret afLeon Clore Rediger på Wikidata
DistributørUnited Artists
Udgivelsesdato18. september 1981 (USA og Canada)
18. december 1981 (Danmark)
Længde119 min., 122 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandStorbritannien,
USA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
BAFTA-prisen for bedste kvindelige hovedrolle,
BAFTA-prisen for bedste lys Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Den franske løjtnants kvinde (originaltitel: The French Lieutenant's Woman) er en britisk romantisk dramafilm fra 1981 instrueret af Karel Reisz og med Meryl Streep og Jeremy Irons i hovedrollerne. Filmen er produceret af Leon Clore efter manuskript af dramatikeren Harold Pinter baseret på John Fowles' roman af samme navn fra 1969. Filmens musik er skrevet af Carl Davis.

Filmen blev en kommerciel og kunstnerisk succes og modtog fem Oscar-nomineringer. Streep blev nomineret til Oscar for bedste skuespillerinde og Pinter til en Oscar for bedste filmatisering.

Filmens handling består af to sammenvævede historier om to romantiske affærer. Den ene historie foregår i den victorianske periode og involverer en gentleman, palæontologen Charles Smithson, og den komplekse og martrede Sarah Woodruff, kendt som "den franske løjtnants kvinde". Den anden affære er mellem skuespillerne Mike og Anna, der spiller hovedrollerne i en moderne filmatisering af historien. Jeremy Irons og Meryl Streep spiller hovedrollerne i begge historier.

Filmens to parallelle historier har forskellige udfald. I den victorianske historie indgår Charles i et intenst følelsesladet forhold til Sarah lige efter han har er blevet forlovet med Ernestina (spillet af Lynsey Baxter), en rig købmandsdatter i Lyme Regis. Charles og Sarah mødes i hemmelighed i Lyme Regis Undercliff og har til sidst sex på et hotel i Exeter. Forholdet fører til, at Charles bryder sin forlovelse, men så forsvinder Sarah. Charles bliver sagsøgt for at bryde sit ægteskabsløfte til Ernestina, og bliver socialt udstødt mens han leder efter Sarah i frygt for, at hun er blevet prostitueret i London. Efter tre år kontakter Sarah Charles for at forklare, at hun havde brug for tid til at finde sig selv. Hun har haft et job som guvernante i Lake District. På trods af Charles' initiale vrede tilgiver han hende, og de to bliver forsonet. De ses til sidste sejle på søen Windermere.

I den moderne historie er den amerikanske skuespillerinde Anna og den engelske skuespiller Mike, begge gift, men ikke med hinanden. Under indspilningen af den den victorianske film, hvor Anna spiller Sarah og Mike spiller Charles, har de en langvarig affære. Da optagelserne slutter, ønsker Mike at fortsætte forholdet, men Anna lægger afstand til den og undgår Mike til fordel for at være sammen med sin franske mand. Under festen, hvor det fejres, at filmoptagelserne er afsluttet, går Anna uden at sige farvel til Mike. Mike kalder på Anna ved brug af hendes karakters navn Sarah fra et vindue ovenpå på settet, hvor Charles og Sarah havde været sammen, mens han ser hende køre væk.

John Fowles' roman Den franske løjtnants kvinde udkom i 1969, og relativ kort tid efter gik arbejdet med en filmatisering i gang. Processen var langvarig, og filmrettighederne skiftede hænder flere gange i processen. Oprindeligt blev der arbejdet på en filmatisering til tv, men produceren Saul Zaentz sørgede til sidst for, at filmen blev en biograffilm. En række instruktører blev overvejet til produktionen, bl.a. Sidney Lumet, Robert Bolt, Fred Zinnemann og Miloš Forman. Der blev udarbejdet flere manuskripter, herunder et af Dennis Potter i 1975 og af James Costigan i 1976, før Pinters endelige udkast.

Til castingen blev til rollen som Charles Smithson/Mike overvejet bl.a. Robert Redford og Richard Chamberlain, og kandidater til rollen som Sarah/Anna inkluderede var bl.a. Francesca Annis, Charlotte Rampling, Gemma Jones og Fowles' valg Helen Mirren.[1]

Filmen blev optaget i 1980 "on location" i Lyme Regis, Dartmouth, Exeter, London docks og Windermere. Studiesettet blev bygget i Twickenham Studios i London efter Assheton Gortons designs.

Filmens prisvindende musik er komponeret af Carl Davis.

Filmen blev en kommerciel succes i Storbritannien. I året for udgivelsen var filmen den næstmest indtjenende britiske film efter Viljen til sejr (Chariots of Fire) med indtægter på på £1.244.152.

Kritikernes modtagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Roger Ebert fra Chicago Sun-Times gav filmen tre og en halv stjerner ud af fire og kaldte den "en smuk film at se på og bemærkelsesværdigt velspillet".[2] The New York Times kaldte den "en forbløffende smuk film, med elegant skuespil af Meryl Streep som den ultimativt upålidelige Sarah; Jeremy Irons, der ligner den unge Laurence Olivier fra Stormfulde Højder (Wuthering Heights), som Charles Smithson, og i birollerne et cast af fremragende skuespillere af den slags, som kun England synes at besidde."[3]Variety skrev: "Effekten af de to sammenvævede historier er til tider irriterende og forvirrende, men har til sidst stor påvirkning. Dette skyldes i høj grad Meryl Streeps stærke præstationer som Sara Woodruff/Anna og Jeremy Irons som Charles Smithson/Mike."

Gene Siskel fra Chicago Tribune gav filmen fire stjerner ud af fire og kaldte den "en smukt lavet film, der ganske godt fremmaner fortiden og nutiden. Både Streep og Irons lever op til den ekstraordinære forudbetaling, de har modtaget."[4] Han rangerede filmen som nr. 10 på sin liste over årets film i 1981.[5] Los Angeles Times roste også Meryl Streeps "lysende præstation" og Assheton Gortons produktionsdesign som "intet mindre end fremragende".[6]

Mere kritisk var The New Yorker, der i sin anmeldelse bl.a. skrev, at "vi kommer aldrig rigtig ind i filmen, fordi Meryl Streep, ligesom Sarah, giver en pletfri, teknisk gennemført præstation, men hun er ikke mystisk."[7] The Washington Post kaldte filmen "en usvigelig billedlig lækkerbidsken..., der konkurrerer med sidste års Tess om at være en nydelig og stemningsfuld periodeproduktion."[8]

Ved bodiluddelingen i 1982 modtog filmen en Bodil for bedste europæiske film.

Priser og nomineringer

[redigér | rediger kildetekst]
Pris Kategori Nomineret Resultar Ref
Oscaruddelingen 1982 Oscar for bedste kvindelige hovedrolle Meryl Streep Nomineret [9]

[10]
Oscar for bedste filmatisering Harold Pinter Nomineret
Oscar for bedste scenografi Art Direction: Assheton Gorton;

Set Decoration: Ann Mollo
Nomineret
Oscar for bedste kostumer Tom Rand Nomineret
Oscar for bedste klipning John Bloom Nomineret
Bodilprisen Bodilprisen for bedste europæiske film Karel Reisz Vundet [11]
British Academy Film Awards Bedste film Leon Clore Nomineret [12]
Bedste instruktør Karel Reisz Nomineret
Bedste mandlige hovedrolle Jeremy Irons Nomineret
Bedste kvindelige hovedrolle Meryl Streep Vundet
Bedste manuskript Harold Pinter Nomineret
Bedste Cinematografi Freddie Francis Nomineret
Bedste kostumer Tom Rand Nomineret
Bedste redigering John Bloom Nomineret
Bedste originale filmmusik Carl Davis Vundet
Bedste produktionsdesign Assheton Gorton Nomineret
Bedste lyd Don Sharpe, Ivan Sharrock og Bill Rowe Vundet
British Society of Cinematographers Awards Best Cinematography in a Theatrical Feature Film Freddie Francis Vundet [13]
César Awards Bedste udenlandske film Karel Reisz Nomineret [14]
David di Donatello Awards Bedste udenlandske skuespillerinde Meryl Streep Nomineret
Bedste manuskript Harold Pinter Vundet
Evening Standard British Film Awards Bedste film Karel Reisz Vundet
Fotogramas de Plata Bedste udenlandske skuespiller Meryl Streep Nomineret
Golden Globe Awards Golden Globe for bedste film - drama Nomineret [15]
Golden Globe for bedste skuespillerinde - drama Meryl Streep Vundet
Golden Globe for bedste filmmanuskript Harold Pinter Nomineret
Grammy Awards Best Album of Original Score Written for a Motion Picture or Television Special Carl Davis Nomineret [16]
Los Angeles Film Critics Association Awards Bedste skuespillerinde Meryl Streep Vundet [17]
Bedste Cinematografi Freddie Francis Andenplads
  1. ^ Fowles, John (2004). "The French Lieutenant's Diary". Granta (Granta 86: Film). ISBN 0-903141-69-8. OCLC 237843976.
  2. ^ Ebert, Roger. "The French Lieutenant's Woman movie review". RogerEbert.com. Hentet 29. januar 2019.
  3. ^ Canby, Vincent, Screen: 'The French Lieutenant's Woman, The New York Times, 18. september 1981, C4.
  4. ^ Siskel, Gene (2. oktober 1981).
  5. ^ Siskel, Gene (3. januar 1982).
  6. ^ Benson, Sheila (13. september 1981).
  7. ^ Kael, Pauline (October 12, 1981).
  8. ^ Arnold, Gary (2. oktober 1981).
  9. ^ "The 54th Academy Awards (1982) Nominees and Winners". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Hentet 8. oktober 2011.
  10. ^ "The French Lieutenant's Woman (1981): Awards". Movies & TV Dept. The New York Times. 2009. Arkiveret fra originalen 23. december 2009. Hentet 31. december 2008.
  11. ^ "Bodil Prize 1982". Bodilprisen. Hentet 14. april 2024.
  12. ^ "BAFTA Awards: Film in 1982". British Academy Film Awards. Hentet 14. april 2024.
  13. ^ "Best Cinematography in a Theatrical Feature Film" (PDF). British Society of Cinematographers. Hentet 14. april 2024.
  14. ^ "The 1983 César Awards Ceremony". César Awards. Hentet 14. april 2024.
  15. ^ "The French Lieutenant's Woman". Golden Globe Awards. Hentet 14. april 2024.
  16. ^ "25th Annual GRAMMY Awards". Grammy Awards. Hentet 14. april 2024.
  17. ^ "7th Annual Los Angeles Film Critics Association Awards". Los Angeles Film Critics Association. Hentet 20. juli 2024.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Den franske løjtnants kvindeInternet Movie Database (engelsk)Rediger på wikidata

Priser
Foregående:
Max Havelaar
Bodilprisen for bedste europæiske film
1982
Efterfølgende:
Den enfoldige morder