Creamy
Creamy | |
---|---|
Oprindelse | Nordjylland |
Genre | Bubblegum, pop, eurodance, europop, synthpop |
Aktive år | 1999–2002 |
Pladeselskab | RecArt Music Medley Records |
Medlemmer | Rannva Joensen Rebekka Mathew |
Instrumenter | |
Vokal |
Creamy var en dansk pigegruppe bestående af Rannva Joensen og Rebekka Mathew. Den nordjyske gruppe blev dannet i 1999 og de lavede musik indtil 2002. De to piger, der havde mødt hinanden til kirkekor i Pinsebevægelsen, som de var en del af, gik hver til sit.[1]
Creamy startede i 1999 med at lave et album med elektroniske udgaver af danske børnesange, hvor de sang hen over dance-rytmerne. Debutalbummet hed blot Creamy og havde udelukkende coverversioner. Her hittede de særligt med sangen "Æblemand" og "Krabbesangen". Albummet var det meste solgte album i Danmark i 1999 med 210.000 solgte eksemplarer, selv om de færreste voksne anmeldere var begejstrede for den.[2] På deres andet album, We Got the Time, fra 2000 bevægede de sig i takt med, at deres fans blev ældre, hen mod en mere eurodance-præget lyd, og udgav her originale sange og teksterne var nu også på engelsk. Her hittede de især med sangen "Help! I'm A Fish", som også var på soundtracket til den danske tegnefilm Hjælp! Jeg er en fisk fra 2000. We Got the Time solgte over 140.000 eksemplarer.[3]
Skønt Creamy ikke ytrede det i deres musik, har de ved flere lejligheder givet udtryk for, at de var kristne.[4][5] Desuden er Jesus på takkelisten på indercoveret på deres første album, ligesom de takkede Jesus, da de i 2000 fik overrakt en Dansk Grammy – på daværende tidspunkt navnet for Danish Music Awards.
Efter et par år på toppen forsvandt Creamy ud af spotlyset. Rebekka Mathew vendte tilbage til musikken og er i dag sanger i det kristne salmeband Aera.[6] Rannva Joensen stiftede kort efter Creamy-succesen familie. I 2007 kunne Nordjyske fortælle, at Rannva Joensen var blevet mor til to.
Creamy blev kortvarigt gendannet i 2021 for at lave nummeret "Fra 90'erne" til den danske film Forsvundet til Halloween.
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Studiealbums
[redigér | rediger kildetekst]EP'er
[redigér | rediger kildetekst]- Den Bedste Jul i 2000 år (1999)
- Little 1 (2000)
- Help! I'm A Fish (2000)
- Little Kitty (2000)
- See The Snowflakes Falling Down (2001)
- Never Ending Story (2001)
Singler
[redigér | rediger kildetekst]Titel | År | Højeste hitlistepolacering | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
DEN [7] |
NLD [8] |
NLD 40 [9] |
SWE [10] |
UK [11] | ||
"Krabbesangen" | 1999 | — | — | — | — | — |
"Den Bedste Jul I 2000 År" | 1 | — | — | — | — | |
"I Do, I Do, I Do" | 2000 | — | 19 | 37 | 36 | — |
"Help! I'm a Fish" | 3 | — | — | — | 11 | |
"Little Kitty" - (Netherlands) (2000) | — | — | — | — | — | |
"Neverending Story" | 2001 | — | — | — | — | — |
"See The Snowflakes Falling Down" | — | — | — | — | — | |
"—" indicates the song was not released or failed to chart in that country. |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jonathan Møller Nielsen (4. april 2019). "90'er-fænomen tilbage på scenen - husker du disse barnestjerner?". TV 2.
- ^ Laura Kirkebæk-Johansson (6. november 2017). "Her er 11 albums, der helt sikkert stod i dit CD-tårn i 90'erne". DR.
- ^ Jan Eriksen (14. juni 2001). "Stop for børns kopi-pop". B.T.
- ^ Jørgen Steens (8. december 2000). "Glæden kommer fra Gud". Kristeligt Dagblad.
- ^ Torben Bille (4. april 2000). "Tak til Jesus - og til vores kæledyr". Dagbladet Information.
- ^ Daniel Øhrstrøm (27. november 2014). "Salmerne forstærker kærligheden til Gud". Kristeligt Dagblad.
- ^
- ^ Discografie Creamy (in Dutch). dutchcharts.nl. Accessed on July 30, 2013.
- ^ Creamy. top40.nl. Accessed on July 31, 2013.
- ^ Discography Creamy. swedishcharts.com. Accessed on July 30, 2013.
- ^ LITTLE TREES. officialcharts.com. Accessed on July 30, 2013.