WrestleMania V var den femte udgave af pay-per-view-showet WrestleMania produceret af World Wrestling Federation (WWF). Det fandt sted 2. april 1989 fra Trump Plaza i Atlantic City, New Jersey. Showet blev kommenteret af Gorilla Monsoon og Jesse Ventura.

Showets main event var en VM-titelkamp mellem Randy Savage og Hulk Hogan. Ved WrestleMania IV i marts 1988 havde Hulk Hogan hjulpet Savage med at vinde VM-titlen i en VM-titelturnering. Derefter havde de to wrestlere dannet tagteamet Mega Powers og kæmpet mod bl.a André the Giant og Ted DiBiase. Savages kone, Miss Elizabeth, havde endda fungeret som manager for både ham og Hogan. I starten af 1989 blev Savage dog sikker på, at Hogan var efter Miss Elizabeth og vendte ham ryggen. Kort efter udfordrede Hogan ham til en VM-titelkamp. Der var derudover en række andre titelkampe den aften.

Resultater

redigér
Spire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.