Vlado Lentz

dansk politibetjent

Vlado Kobas Lentz (født i 1960 i Kroatien)[1] er en dansk politibetjent og foredragsholder. Siden 2009 har han medvirket i Kanal 5's populære tv-program Politijagt, der har gjort ham landskendt.[2] Lentz har været færdselsbetjent siden 1985.[3]

Vlado Lentz
Født1960 (63-64 år)
Kroatien
NationalitetDanmark Dansk
BopælRoskilde
SprogDansk, Kroatisk Danmark Kroatien
ReligionKristen
ÆgtefælleBrit Kobas Lentz (g. 2001)
Børn5
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitibetjent, foredragsholder
Kendt forMedvirken i Politijagt

I 2018 debuterede han som forfatter med bogen Vlado - "goddag, det er færdselspolitiet", som er skrevet i samarbejde med Preben Lund[4] og medvirker desuden også i bogen Vejen til vrede: vanvidskørsel, vejvrede og kort lunte på fire hjul (2020). Derudover har han en podcast med Linse Kessler, som hedder "Linse & Vlado - På kant med loven".[5]

Baggrund

redigér

Lentz er født i det tidligere Jugoslavien[6] – det nuværende Kroatien – og kom til Danmark som niårig. Han voksede op på Vesterbro og blev dansk statsborger som 18-årig. Efter at have aftjent sin værnepligt gik han til optagelsesprøve i politiet og blev ansat i Københavns Politi som 25-årig. Hans interesse for at køre på motorcykel førte ham over i færdselspolitiet.[4] Han blev i 2001 gift med Brit Kobas Lentz og parret har to børn sammen. Han har også to børn fra et tidligere forhold.[7]

Politijagt

redigér

Lentz har været med i det populære tv-program Politijagt siden det første gang blev sendt på Kanal 5 i 2009. Han har været i USA, hvor han har besøgt politidistriktet i Philadelphia og Utah og været med på deres patruljer.[8] Derudover har han været i Sydafrika, hvor han fulgte sine sydafrikanske kolleger i specialenheden The Flying Squad.[9]

Bibliografi

redigér
  • Vlado - "Goddag, det er færdselspolitiet" (red.: Vlado Lentz og Preben Lund) – Nyt DPIF (2018). ISBN 9788772160603
  • Vejen til vrede: vanvidskørsel, vejvrede og kort lunte på fire hjul (red.: Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund) – Kriminalforlaget (2020). ISBN 9788772163031

Referencer

redigér
  1. ^ Annette Nyvang (8. maj 2023). "»Jeg sagde det, som det var, og så grinede han lidt – og så blev jeg færdselsbetjent«". Politiken.
  2. ^ Caroline Andersen (26. januar 2024). "Færdselsbetjenten Vlado Lentz fra Politijagt fejrer stor milepæl". Billed-Bladet.
  3. ^ Nielsen, Mads Kindberg (11. oktober 2013). "Vlado fra 'Politijagt': Så meget har han udskrevet bøder for". BT. Hentet 16. oktober 2017.
  4. ^ a b Lars Ahn Pedersen (17. november 2018). "Færdselsbetjenten Vlado springer ud som forfatter". Sjællandske Medier.
  5. ^ Lotte Røntved Hjarnø Knudsen (27. maj 2023). "Linse afslører fortid med kendt færdselsbetjent". Her & Nu.
  6. ^ Rune Melchior Sjørvad (30. august 2019). "Nu afslører Vlado sin 'Politijagt'-fremtid". Ekstra Bladet.
  7. ^ Majken Munk (24. januar 2024). "Mødte hinanden i Hjemmeværnet: Vlado Lentz havde sin store kærlighed med på den røde løber". Billed-Bladet.
  8. ^ Vlado Lentz, netkirken.dk, hentet 22. marts 2024.
  9. ^ "Vlado fra 'Politijagt' fortæller politihistorier". ugeavisen.dk. 2. marts 2019.