Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts (russisk: Вячесла́в Григо́рьевич Шварц, tr. Vjatjesláv Grigórjevitj Sjvarts; født 4. oktober 1838 i Kursk, Det Russiske Kejserrige, død 10. april 1869, samme sted) var en russisk maler.
Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. september 1838 Kursk, Kursk oblast, Rusland |
Død | 29. marts 1869 (30 år) Kursk, Kursk oblast, Rusland |
Gravsted | Kolpnyansky District[1] |
Far | Sjvarts, Grigorij Jefimovitj |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kejser Alexander Lyceum, Det kejserlige kunstakademi (1859-1863) |
Elev af | Bogdan Pavlovich Villevalde, Jean-Louis-Ernest Meissonier, Wilhelm von Kaulbach, Fjodor Bruni |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Genre | Genrekunst, historiemaleri |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æreslegionen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var elev af Julius Schrader i Berlin, Jules Joseph Lefebvre i Paris. Han er en af Ruslands betydeligste historiemalere, men efterlod sig på grund af sin tidlige død kun en snes færdige arbejder, mere gennem emnernes dramatiske spænding og realismen i det kulturhistoriske end ved de rent maleriske værdier. Han malede Ivan den Grusomme ved Kasans belejring (1860), Ivan den Grusomme ved sønnens lig (1864), Patriarken Nikons procession Palmesøndag (1867), Tsar Alexis kører fra Kirken (et hovedværk) med videre. Adskillige af Sjvarts’ billeder i Tretjakovgalleriet i Moskva, således også det stemningsfulde Tsarindens pilegrimsfærd. Også interessante illustrationer til Lev Tolstoj, Mikhail J. Lermontov etc.
Kilde
redigér"Schwartz, Vyacheslav Grigorievich", bind 21, side 90 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af kunsthistoriker Axel Holck