Valdemar Jensen (politiker)
- For alternative betydninger, se Valdemar Jensen. (Se også artikler, som begynder med Valdemar Jensen)
Valdemar Jensen (født 9. juli 1870 i København, død 1. maj 1915) var en dansk socialdemokratisk politiker. Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1908 og af Folketinget fra 1913 til sin død i 1915.[1]
Valdemar Jensen | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Frederiksborg Amts 3. valgkreds (Hillerødkredsen) | |
Embedsperiode 20. maj 1913 – 1. maj 1915 | |
Foregående | Lars Dinesen |
Efterfulgt af | J. Wilmann |
Personlige detaljer | |
Født | 9. juli 1870 |
Død | 1. maj 1915 (44 år) |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Valdemar Jensen var søn af smedesvend Johan Jensen. Han var uddannet cigararbejder, men arbejdede som ekspedient og inkassator ved Social-Demokraten fra 1895 til sin død i 1915. Han var medlem af sognerådet i Sundby fra 1895 til 1902 og blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation i 1908.[1]
Han var opstillet til Folketinget i Hillerødkredsen fra folketingsvalget i 1906. Kredsen havde valgt Lars Dinesen siden folketingsvalget i 1873, men Jensens stemmetal voksede støt fra valg til valg, og ved folketingsvalget 1915 vandt han over Dinesen.[1]
Valdemar Jensen døde af sygdom 1. maj 1915. Han var allerede mærket af sygdommen fra begyndelsen af sin tid i Folketinget.[2]
Referencer
redigér- ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 259
- ^ Niels Pedersen-Nyskov (5. maj 1915), "Mindetale i Folketinget", Folketingstidende