UEFA Champions League finalen 2007

UEFA Champions League finalen 2007 var en fodboldkamp der blev spillet den 23. maj 2007. Kampen blev spillet på det Olympiske Stadion i Athen, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 2006-07. De deltagende hold var italienske AC Milan og engelske Liverpool. Dette var blot to år efter at holdene mødtes i finalen 2005, hvor Liverpool vandt straffesparkskonkurrencen med 3-2, efter at den ordinære kamp var endt 3-3.

Champions League Finale 2007
Olympic Stadion
Turnering:UEFA Champions League 2006-07
Dato:23. maj 2007; 17 år siden (2007-05-23)
Stadion:Olympiske Stadion, Athen
Man of the Match:Italien Filippo Inzaghi (Milan)
Dommer:Tyskland Herbert Fandel
Tilskuere:63.000[1]
Vejr:24 °C
Delvist overskyet
46% luftfugtighed[2]
2006
2008

Begge hold måtte igennem fem runder, før de nåede finalen. De indtrådte begge i tredje kvalifikationsrunde, og vandt efterfølgende deres respektive grupper, før de nåede til slutspillet. I 1/8-finalen besejrede Milan skotske Celtic FC med 1-0 over to kampe, mens Liverpool besejrede FC Barcelona på reglen om flest scorede udebanemål, efter at de vandt 2-1 i Barcelona og havde tabt 0-1 på hjemmebane. I kvartfinalerne besejrede Milan nemt Bayern München med samlet 4-2, mens Liverpool uden problemer vandt 4-0 over PSV Eindhoven. I semifinalerne hvor tre engelske hold var deltagere, vandt Liverpool efter straffesparkskonkurrence over Premier League rivalerne fra Chelsea, og Milan besejrede Manchester United med samlet 5-3.

Før kampen var der problemer, fordi et stort antal af fans fik adgang til stadion uden gyldige billetter. Efter kampen, beskyldte en UEFA talsmand Liverpool for at have de værste fans i Europa, en påstand der senere blev afvist af UEFA-præsident Michel Platini.

Kampen blev ledet af den tyske dommer Herbert Fandel. Danske Daniel Agger spillede hele kampen for Liverpool.[3]

Foran 63.000 tilskuere tog AC Milan tog føringen i det 45. minut, da et frispark fra Andrea Pirlo blev dirigeret i mål af Filippo Inzaghi. Efter 82 minutter var Inzaghi igen på pletten, da han øgede italienernes føring til 2-0. Dirk Kuijt reducerede i de sidste minutter for Liverpool, men holdet var ikke i stand til at score mere, og Milan vandt kampen 2-1 samt deres syvende Champions League titel.

Detaljer

redigér

23. maj 2007
20:45
AC Milan   2 – 1   Liverpool
Inzaghi   45'   82'   89' Kuijt



Milan
Liverpool
1   Dida
F 44   Massimo Oddo
F 13   Alessandro Nesta
F 3   Paolo Maldini (c)
F 18   Marek Jankulovski   54'   80'
M 8   Gennaro Gattuso   40'
M 21   Andrea Pirlo
M 23   Massimo Ambrosini
M 10   Clarence Seedorf   90+2'
A 22   Kaká
A 9   Filippo Inzaghi   88'
Reserver:
16   Željko Kalac
F 2   Cafu
F 4   Kakha Kaladze   80'
F 19   Giuseppe Favalli   90+2'
M 27   Serginho
M 32   Cristian Brocchi
A 11   Alberto Gilardino   88'
Træner:
  Carlo Ancelotti
 
25   Pepe Reina
F 3   Steve Finnan   88'
F 23   Jamie Carragher   60'
F 5   Daniel Agger
F 6   John Arne Riise
M 14   Xabi Alonso
M 20   Javier Mascherano   58'   78'
M 16   Jermaine Pennant
M 32   Boudewijn Zenden   59'
M 8   Steven Gerrard (a)
A 18   Dirk Kuijt
Reserver:
1   Jerzy Dudek
F 2   Álvaro Arbeloa   88'
F 4   Sami Hyypiä
M 7   Harry Kewell   59'
M 11   Mark González
A 15   Peter Crouch   78'
A 17   Craig Bellamy
Træner:
  Rafael Benítez

Kampens bedste spiller:
  Filippo Inzaghi (Milan)
Linjedommere:
  Carsten Kadach (Tyskland)[5]
  Volker Wezel (Tyskland)[5]
Fjerde dommer:
  Florian Meyer (Tyskland)[5]

Eksterne henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "2. Finals" (PDF). UEFA Champions League Statistics Handbook 2016/17. Nyon, Switzerland: Union of European Football Associations. 2017. s. 3. Hentet 2. juni 2019.
  2. ^ "Line-ups" (PDF). UEFA.com. Union of European Football Associations. 23. maj 2007. Hentet 20. juni 2012.
  3. ^ Moshage, Bo (23. maj 2007). "Milan slog Liverpool 2-1 i CL-finalen". Politiken. Hentet 20. juni 2012.
  4. ^ https://www.uefa.com/MultimediaFiles/Download/competitions/Statistics/01/85/99/80/1859980_DOWNLOAD.pdf
  5. ^ a b c d "Fandel to keep order in Athens". UEFA.com. Union of European Football Associations. 22. maj 2007. Hentet 20. juni 2012.