Toyota Aygo
Toyota Aygo er en mikrobil fra Toyota med fire siddepladser og enten tre eller fem døre, primært tilegnet det europæiske marked.
Toyota Aygo | |
---|---|
Produktion | |
Producent | TPCA |
Model | Toyota Aygo |
Produktionsår | 2005− |
Produktionssted | Kolín, Tjekkiet |
Karrosseri og platform | |
Type | Mikrobil |
Karrosseriformer | 3- og 5-dørs hatchback |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Beslægtede | Citroën C1 Peugeot 107 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,0 liter (50 kW) Diesel: 1,4 liter (40 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2340 mm |
Længde | 3410 mm |
Bredde | 1615 mm |
Højde | 1465 mm |
Kronologi | |
Forgænger | Ingen |
Ved introduktionen i juli 2005 var modellen frem til introduktionen af den mindre Toyota iQ den mindste personbilsmodel fra Toyota. Aygo henvender sig til en ung køberkreds. Navnet Aygo betyder I go (engelsk for jeg kører).
Foranstaltninger til prisnedsættelse
redigérAygo bygges sammen med søstermodellerne Citroën C1 og Peugeot 107 på Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA)s fabrik i Kolín i Tjekkiet. Alle tre modeller drives af den samme trecylindrede VVT-i-benzinmotor på 1,0 liter med 50 kW (68 hk) fra Daihatsu Sirion. Af besparelsesgrunde er i modsætning til de fleste andre biler fører- og passagersædet identisk; indtrækket er klæbet direkte på polstringen. De bageste sideruder på femdørsmodellen er trækruder, hvorved rudeføring og -optræk kan spares. Det fra fabrikken tilgængelige ekstraudstyr omfatter kun fem positioner, hvilket forenkler produktionsforløb og lagerbeholdning.
Samarbejdet mellem PSA og Toyota omkring trillinge-bilerne ophører fra 2021.[1]
Sikkerhed
redigérVed konceptionen lagde Toyota vægt på sikkerhed. Bilen fik i Euro NCAPs kollisionstest en karakter på fire stjerner (26 point)[1] for personsikkerhed og tre stjerner (36 point) for børnesikkerhed. Også temaet fodgængersikkerhed havde under udviklingen høj prioritet. Senere i 2012 er karakteren på tre stjerner (25 point)[2].
-
Bagfra
-
Toyota Aygo tredørs (2005–2009)
Modelhistorie
redigérI september 2004 fremkom de første billeder af prototypen[3]. Den 1. marts 2005 kom Aygo på markedet som tre- og femdørs[4], og samtidig startede serieproduktionen hos TPCA i Kolin, Tjekkiet. I maj offentliggjordes resultatet af Euro NCAPs kollisionstest for den identiske Citroën C1: Fire stjerner (af fem mulige)[1]. I august fik Aygo et sportsligt udseende med TTE-logo[5].
På Frankfurt Motor Show præsenteredes i september 2005 en Aygo med dieselmotor[6]. Fra januar 2006 kunne modellen mod merpris fås med automatgear, som med tipfunktion også kan skifte manuelt[7].
I juni 2006 præsenterede Toyota en køreklar prototype med 200 hk på British Motor Show i London[8].
Fra marts 2007 blev ESP standardudstyr i udstyrsvarianten "Club", og kunne til "Aygo" og "City" samt alle specialmodeller fås som ekstraudstyr mod merpris.
Facelifts
redigér2009
redigérI slutningen af 2008 gennemgik Aygo et lille facelift. Den faceliftede Aygo kom på markedet den 24. januar 2009.
Ved faceliftet blev luftindtagene i frontpartiet modificeret og en ny sidelinie introduceret. Samtidig blev baglygterne forsynet med kromringe, og femdørsmodellen fik sorte i stedet for i bilens farve lakerede B-søjler[9]. Brændstofforbruget blev gennem brugen af "Toyota Optimal Drive"-konceptet nedsat yderligere, så bilen nu udleder 106 g/km CO2 mod før 109. Dette blev opnået gennem benyttelsen af en friktionsnedsættende motorolie.
-
Toyota Aygo tredørs (2009–2012)
-
Bagfra
2012
redigérEt yderligere facelift fulgte i foråret 2012, hvor frontskørterne blev modificeret og bilen fik LED-dagkørelys. Motoren blev også modificeret, så den med uændret effekt nu forbruger 4,4 liter benzin pr. 100 km og kun udleder 102 g/km CO2[10]
-
Toyota Aygo femdørs (2012−)
-
Bagfra
Modelvarianter
redigérDen i starten af 2006 introducerede 1,4-liters dieselmotor med 40 kW/54 hk (firecylinder fra PSA Peugeot Citroën) kunne kun fås på visse markeder som f.eks. Schweiz, Belgien, Danmark og Frankrig, og blev senere taget af modelprogrammet. Aygo findes i følgende udstyrsvarianter:
- Aygo (indstigningsmodel)
- Aygo City (centrallåsesystem, cd-afspiller, el-ruder samt delt bagsæderyglæn)
- Aygo Club (som City samt ESP (af Toyota benævnt VSC/Vehicle Stability Control) med antispinregulering (ASR, af Toyota benævnt TRC/Traction Control), tågeforlygter, alufælge samt omdrejningstæller)
- Aygo Cool (marts 2006)
- Aygo Black (juni 2006)
- Aygo Blue (maj 2007)
- Aygo CKin2U (september 2007. Calvin Klein specialmodel, udtales c-k-in-to-you)
- Aygo Team (maj 2008)
- Aygo CoolBlue (januar 2009)
- Aygo CoolRed (april 2010)
Siden januar 2011:
- Aygo (indstigningsmodel)
- Aygo Cool (klimaanlæg, centrallåsesystem med fjernbetjening, cd-afspiller, el-ruder samt delt bagsæderyglæn)
- Aygo Edition (multimedie- og navigationssystem Connect, touchscreen, USB-tilslutning med iPod-styring samt lydkit)
Tekniske specifikationer
redigérBilen findes både med femtrins manuel gearkasse eller med den semiautomatiske femtrins MultiMode-gearkasse. Aygo har en vendediameter på 9,46 m og er ikke egnet til anhængerkørsel. Brændstoftanken kan rumme 35 liter.
Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
Motorkode | 0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Benzinmotor | |||||||||
1.0 | 3 | 12 | 998 | 50 (68) / 6000 | 93 / 3600 | 1KR-FE | 14,2 | 157 | 2005 − |
Dieselmotor | |||||||||
1.4 D-4D1 | 4 | 8 | 1398 | 40 (54) / 4000 | 130 / 1750 | 2WZ-TV | 16,8 | 154 | 2006 − 2008 |
1 Kun for visse eksportlande
Noter
redigér- ^ a b Resultat for den identiske Citroën C1 ved Euro NCAPs kollisionstest 2005 (på engelsk)
- ^ Resultat for Toyota Aygo ved Euro NCAPs kollisionstest 2012
- ^ Første fotos af Aygo på autobild.de, hentet 28. november 2009 (på tysk)
- ^ Salon de l'automobile 2005 på autobild.de (på tysk)
- ^ Stadtfloh im Renntrimm på autobild.de (på tysk)
- ^ Selbstzünderzwerg på autobild.de (på tysk)
- ^ Guter Tipp für 580 Euro på autobild.de (på tysk)
- ^ Toyota Aygo Crazy på autobild.de (på tysk)
- ^ Toyota Aygo: Lille facelift Auto, Motor und Sport fra 7. november 2008 Arkiveret 3. februar 2009 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ Kleinwagen-Magazin Toyota Aygo Facelift Arkiveret 17. marts 2012 hos Wayback Machine (på tysk)
Eksterne henvisninger
redigér- Internet Movie Cars Database: Toyota Aygo i film og tv-serier
- Officielt websted for Toyota Aygo Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine
- Officielt websted for TPCA (på engelsk)
Spire Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |