Timothy Zahn (født 1. september 1951) er en amerikansk science fiction- og fantasy-forfatter, der er kendt for at have skrevet Thrawn-trilogien og en række andre Star Wars-romaner. Han har desuden skrevet en række andre science fiction- og fantasy-romaner foruden et betydeligt antal noveller.

Timothy Zahn
Personlig information
Født1. september 1951 (73 år) Rediger på Wikidata
Chicago, Illinois, USA Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMichigan State University,
University of Illinois at Urbana-Champaign,
Glenbard East High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseScience fiction-forfatter
Kendte værkerThrawn-trilogien
Cobra-trilogierne
GenreScience fiction Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHugo Award for bedste kortroman (1984) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere

redigér

Zahn har været aktiv som romanforfatter siden 1980'erne. En af hans første romaner var Cascade Point, som han fik Hugo Award for bedste kortroman for i 1984.[1] Han har desuden skrevet Blackcollar-trilogien (1983-2006), Conquerors'-trilogien (1994-1996), tre Cobra-trilogier (1985- ), seks romaner i Dragonback-serien (2003-2008) og fem i Quadrail-serien (2005-2012). Dertil kommer en række enkeltstående romaner og en stribe noveller.

I 1991 udkom hans første Star Wars-roman i form af Heir to the Empire (Imperiets arving), der var det første bind i Thrawn-trilogien.[2]:193 Trilogien bragte nyt liv til Star Wars-franchiset og gav det bred opmærksomhed for første gang i flere år. Alle tre romaner i trilogien kom således på New York Times bestsellerliste.[3] I trilogien fulgte Zahn op på, hvad var sket i Star Wars-universet efter slutningen på den seneste spillefilm i sagaen, Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage. Han introducerede en række nye figurer og satte både scenen og stemningen for en række af de senere udgivelser i Star Wars Expanded Universe. En univers han selv har bidraget til med yderligere syv romaner, heriblandt Hand of Thrawn-duologien (1997-1998), Outbound Flight (2006) og Choices of One (2011), samt flere noveller.

  1. ^ "1984 Hugo Awards". The Hugo Awards.
  2. ^ Shannon Appelcline (2011). Designers & Dragons. Mongoose Publishing. ISBN 978-1-907702-58-7.
  3. ^ Breznican, Anthony (2. november 2012). "Star Wars sequel author Timothy Zahn weighs in on new movie plans". Entertainment Weekly. Hentet 21. juli 2016.

Eksterne henvisninger

redigér