Tariqa Burhaniya
Tariqa Burhaniya er en international sufibevægelse. Ordenen regner Sayyid Ibrahim al-Quraschi ad-Disuqi, der levede i 1200-tallet, som sin grundlægger, men opnåede først større udbredelse med lederen Muhammad Uthman Abd al-Burhani, der blev født i Sudan i starten af det 20. århundrede og døde i 1983.
Udbredelse i Danmark og øvrige Vesteuropa
redigérOrdenen har været repræsenteret i Vesteuropa siden omkring 1980, ikke mindst i Tyskland.[1] Ordenens nuværende leder, Muhammad Uthmans barnebarn, bor selv i Tyskland, selvom han har sudanske rødder. I Danmark har bevægelsen omkring 150 medlemmer i Storkøbenhavn ifølge religionshistoriker Søren Christian Lassen fra Københavns Universitet.[2] Menigheden består først og fremmest af muslimer med indvandrerbaggrund fra især Pakistan og de arabiske lande.[1] Den danske menighed har adresse på Damhus Boulevard 65 i Rødovre, hvor den også har sin moské. Moskeens fælles sprog er dansk, fordi menigheden er etnisk meget blandet.[3]
Den danske menighed i Rødovre kom i søgelyset i 2014 på grund af involvering i en større skattesag.[2]
Etymologi
redigérOrdet "tariqa" betyder "vej" på arabisk og bruges bl.a. til at betegne en sufi-orden. "Burhaniya" refererer til et af Sayyid Ibrahims tilnavne. Navnet kan således omtrent oversættes til "Burhans vej"[3] eller "Burhans orden".
Holdninger
redigérTariqa Burhaniya har traditionelt været anset som en liberal bevægelse, der blandt andet tillader kvinder at gå uden tørklæde.[1] En af ordenens tanker er, at man skal tilpasse islam til det sted, man lever, og ordenens sufimester forklarer ofte det religiøse med analogier til det verdslige liv som muslim i et vestligt land.[3]
Referencer
redigér- ^ a b c Tariqa Burhaniya er en transnational sharia-tro sufibevægelse. Artikel i Berlingske 25. marts 2014.
- ^ a b Morten Frich og Mette Dahlgaard (24. marts 2014). "Sufi-moské i Rødovre støttet af svindeltiltalte". BT/BNB. Hentet 26. juli 2019.
- ^ a b c "Den mystiske vej til Allah". Information. 12. juli 2007. Hentet 26. juli 2019.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |