Wikipedia

Sumba

bygd på Suðuroy, Færøerne
Ikke at forveksle med Sumba (Indonesien).
  • SUMBA
Postnummer FO 970
Kommune Sumbiar kommuna
Befolkning 358 (2020)
Markatal 64
Borgmester Eyðbjørn Thomsen
Boldklub Sumbiar Ítróttarfelag
Beliggenhed N61°24'15 W6°42'40

Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy. Den ligger ud til det åbne hav, beskyttet af Sumbiarhólmur. Øens mange fugle sørger for, at de om sommeren udsatte får har det bedste græs og dermed en forbedret kødkvalitet. Sumba var oprindelig en landbrugsbygd som overvejende levede af fårehold. Sumba har stadig i mindre omfang fårehold, men den vigtigste næringsvej er fiskeriet. I lighed med resten af Suðuroy har Sumba oplevet fraflytning siden 1950erne, især under finanskrisen på Færøerne 1989–1995. Sumba er forbundet med det øvrige Suðuroy med en fjeldvej til Lopra, men fik i 1997 en tunnel til Lopra, som betød at blev lettere at køre til det øvrige Suðuroy hele året.

Kort over Sumbiar kommuna

Navnet Sumba er sandsynligvis sammensat af norrønt suður, «syd», og bœr, «indmark», da stednavnet oprindelig var suður í Bø. Stednavnet blev trukket sammen til Suðurbø, senere til Sunnbø. Det dobbelte «n» har givet skrivemåden med «m». Ændringen genspejles i den arkaiske, danske skrivemåde Sumbø. Denne skrivemåde blev brugt på bygdens poststempel i årene fra 1920 til 1962. Før der blev bygget en tunnel i 1997, var Sumba en isoleret bygd. Det kan være årsagen til, at bygden har bevaret sine egne specielle færøske kædedanse og skikke. Til sognet hører også bygderne Lopra, Akrar og Vikarbyrgi. Fra Lopra er der kun 800 meter ud til det vestlige Atlanterhav.

Sumba
Sumba og Beinisvørð

I Sumbiar kommuna er der fire bygder: Sumba, Lopra, Akrar og Víkarbyrgi. 1. april 2015 havde kommunen 343 indbyggere. 239 boede i Sumba, 85 i Lopra, 19 i Akrar og 0 personer i Víkarbyrgi. Fra 2013 er Sumbas borgmester Eyðbjørn Thomsen og Frits Poulsen, viceborgmester. De øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer er: Rúni Lisberg, Niclas Hentze og Brynleif Bech.

Den gamle del af Sumbiar skúli er bygget i 1966, og havde plads til 50 elever. I 2005 blev den nye afdeling indviet. I 2015 havde skolen 21 elever fra 1. til 7. klasse og 4 lærere.

Historie

redigér
 
Fuglefjeldet Beinisvørð.

De første spor af bosættelser ved Sumba kan føres helt tilbage til omkring år 625, hvor irerne, ligesom ved Akraberg, har boet. Stednavne som Hørg i Sumba tyder på, at området har været beboet i den allerførste landnamstid omkring år 800. Sumba bliver ikke nævnt i de ældste skriftlige kilder fra Færøerne, men blev sandsynligvis grundlagt i landnamstiden efter år 825, som en af Færøernes ældste bygder. Arkæologiske udgravninger af norrøne bosætninger og det topografiske navn indikerer det samme.

Med indførelsen af det lokale selvstyre i 1872 var Sumba en del af Suðuroyar prestagjalds kommuna. Sumba blev i 1908 en selvstændig kommune, som også omfatte Akrar, Lopra og de nu fraflyttede Akraberg og Víkarbyrgi. Kommunens grænser har været uforandrede siden.

  • 625 De Irske munke ”Paperne” bosætter sig i Sumba (sagn)
  • 1240 Frisere bosætter sig på Akraberg. (sagn)
  • 1349 To frisere på Akraberg overlever sortedøden. En giftede sig til Langgard (Sunnba) med en bondedatter, og den anden giftede sig i Hørg i Sunnba.
  • 1531 Frederik 1. udpeger nordmanden Andras Guttormsson fra Kálgarði i Sumba til lagmand.
  • 1544 Gottorm Andreasson, søn af (Andras Guttormsson) den første lagmand i Sumba vinder en sag, som er stævnet imod hans far for uenighed om jord og bliver lagmand på Steig i Sandavágur på Vágar.
  • 1627 Et sørøverskib strander på Sumbiarhólm, kun én overlever. (sagn)
  • 1884 Færøernes sydligste punkt Munkurin også kaldet Sumbiarsteinur styrter delvis sammen.
  • 1927 Sumbinger tager til København for at vise den traditionsrige færøske dans.
  • 1976 Hovedparten af den vestlige del af Beinisvørð styrter i havet, og støvskyerne kom ind over bygden. Omkring 16.000 lomvier døde.
  • 1977 En dansegruppe fra Sumba får Europaprisen for folkekunst: "den Europapreis für Volkskunst".
  • 1986 Arbejdet på Sumbiar-tunnelen begynder.
  • 1997 Tunnelen fra Lopra til Sumba åbnes.
  • 2006 Den nye Sumbiar skole står færdig. Den er udvidet for 12 mio. kr.

Transport

redigér

Fra færgehavnen Krambatangi er der daglige busforbindelse til Sumba. Fra Sumba fører en vej til Suðuroys sydligste punkt Akraberg. Den gamle fjeldvej fra Sumba til Lopra går i en afstand af 200 meter forbi fuglefjeldet Beinisvørð.

Sumbiar kirkja

redigér
 
Sumbiar Kirkja.

Sumbiar kirkja blev indviet den 19. juni 1877. I 1944 blev græstaget udskiftet med et rødt bliktag. Under tårnet i vestenden findes indgangsdøren til en lille forkirke. Der er syv vinduer på sydsiden og seks på nordsiden, hvor der i korenden også er en præstedør. Kirkerummet har gulmalede vægge og blåmalet loft. Altertavlen forstiller Jesus in Gethsemane have med teksten "ske ikke min men din vilje". Det nuværende orgel er kirkens tredje og blev samlet i kirken i 1954. Meget af kirkens inventar er gaver fra forskellige steder i verden. Således er den syvarmede lysestage en gave fra besætningen på sluppen "Regina" som overlevede en farefuld færd fra København i 1910. Døbefonten er af træ, ottekantet med et messingfad. Kirkeskibet under loftet er skonnerten "Sanna" bygget af Niclas Jensen, Hvalba. Kirkens klokke er fra 1887 og bærer indskriften "Klokke ring himmelens bud over Sumba bygd - Herren bringer fred og tryghed, og mod storm og fare værner og beskytter os alle".

Galleri

redigér

Litteratur

redigér
  • Eystan Á, Magni Kjærbo. Føroyskur dansur og kvøðing í Sumba: Ein lýsing av dansisiðaarvum í Sumba. (Fróðskaparsetur Føroya, 1981)
  • Joensen, Poul F. f 1898. Seggjasøgur úr Sumba. (Føroya Landsbókasavn, 1963)
  • Magnussen, Poul. f. 1954. Bygdagøtan millum Vág og Sumba. ( [Poul Magnussen], 1985.)

Kendte personer fra Sumba

redigér

Eksterne henvisninger

redigér

61°24′15″N 06°42′40″V / 61.40417°N 6.71111°V / 61.40417; -6.71111

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sumba&oldid=11815027"