Paleocæn

Denne tidsperiode er en del af den
neogene periode; (jordens historie).

Paleocæn

Thanetien

Selandien

Æra: Mesozoikum

Æra: Palæozoikum

...

Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn. Det er en sammentrækning af (græsk): Palaiós (gammel) og Eocæn; gammel ny Stavemåden 'Palæocæn' er også set på dansk, men bruges ikke mere. Paleocæn varede fra 65,5 til 55,8 millioner år siden^[1]. Starten defineres ved et højst 50 cm tykt, mørkt lerlag (i Danmark kaldet 'fiskeleret') der falder sammen med en iridium-anomali. Det stammer fra nedfaldet fra et større asteroidenedslag (Chicxulub)^[2] der medvirkede til en masseuddøen,K/Pg-grænsen, der involverede bl.a. ammonitterne, belemnitterne, rudisterne, dinosaurerne, flyveøglerne og mange havkrybdyr. Slutningen på Paleocæn defineres kemostratigrafisk ved en global, negativ δ¹³C anomali (Carbon Isotope Excursion – CIE)^[3]

Paleocæn er en del af perioden Palæogen, der strækker sig fra 65,5 til 23,0 millioner år siden. Selvom Kridttiden var overstået, blev der fortsat aflejret store mængder af kridt^[4] i Danien.

Fra at have levet i skyggen af dinosaurerne, opblomstrede pattedyrene i mangfoldige former. Smådyr på størrelse med rotter og katte udviklede sig til større dyr og generalister udviklede sig til specialister. Nicherne efter dinosaurerne skulle besættes, så både fuglene og pattedyrene konkurrerede om at dominere Jorden. Repræsentanter for forskellige pattedyr ordener opstod i løbet af Paleocæn. Prodiacon var forløberen til pindsvinene. I slutningen af Paleocæn dukkede vortekykloperne op (Uintatherium alticeps) og de tilhørte en orden af hovdyr før opsplitningen i parrettåede og uparrettåede hovdyr. De største var på størrelse med små næsehorn.

Litteratur

Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X

^ Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
^ http://www.stratigraphy.org/danian.htm Maastrichtien/Daniengrænsen
^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
^ I Nordsøen findes Chalk Group, der er en samlende hat for aflejringer af kridt fra Cenomanien (Chalk Unit 1 (Hidra Formation)) til Maastrichtien (Chalk Unit 5 (Tor Formation)) i Kridttiden, samt Danien (Chalk Unit 6 (Ekofisk Formation)) i Paleocæn. Ekofisk Formation er op til 180 meter pelagic chalk og allochthonous chalk debris; Chapter 13 Cretaceous, side 216 og Chapter 14 Paleocene, side 242 i The Millennium Atlas of the North Sea, 2003. Den nederste del af Danien (i Paleocæn) på Stevns Klint er bryozokalken, der ganske vist ikke er kridt.

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

[1] Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)

[2] ttp://www.stratigraphy.org/danian.htm Maastrichtien/Daniengrænsen

[3] Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)

[4] I Nordsøen findes Chalk Group, der er en samlende hat for aflejringer af kridt fra Cenomanien (Chalk Unit 1 (Hidra Formation)) til Maastrichtien (Chalk Unit 5 (Tor Formation)) i Kridttiden, samt Danien (Chalk Unit 6 (Ekofisk Formation)) i Paleocæn. Ekofisk Formation er op til 180 meter pelagic chalk og allochthonous chalk debris; Chapter 13 Cretaceous, side 216 og Chapter 14 Paleocene, side 242 i The Millennium Atlas of the North Sea, 2003. Den nederste del af Danien (i Paleocæn) på Stevns Klint er bryozokalken, der ganske vist ikke er kridt.

[1]

[2]

[3]

[4]