Ossaudalen

Ossaudalen (occitansk: Aussau / la vath d'Aussau) er en dal på nordsiden af Pyrenæerne. Den ligger i departementet Pyrénées-Atlantiques og dermed i regionen Aquitaine. Indbyggerne kaldes ossalois.

Etymologi

I 1127 hed dalen valis ursaliensis, dvs. ”bjørnedalen”. Senere kom den til at hedde Orsal og Ossau. Der findes to modstridende teorier om oprindelsen til navnet Ossau. Den ene bygger på navnet på den pyrenæiske flod Ourseeller Ousse^[1]. Den anden bygger på det spanske dyrenavn oso (= ”bjørn”) ^[2]

Geografi

Ossaudalen er én af de tre store dale i Béarns bjerge. Den strækker sig ca. 50 km fra nord til syd fra Rébénacq (15 km fra Pau) til Pourtaletpasset (ved den spanske grænse). Den rummer to kantoner: I den laveste del af dalen finder man kantonen Arudy på Pyrenæernes forbjerge, og i den højeste del af dalen har man kantonen Laruns, som dækker den nederste, den midterste og den højeste del af bjergene. Dalen domineres af Pic du Midi d'Ossau, der når op i 2.884 m højde.

Ossaudalen ligger i det høje Béarn, dvs. syd for Pau, og den afvandes af Ossaufloden, der sammen med Aspefloden danner Oloronfloden i Oloron-Sainte-Marie.

I Béarn er Ossaudalen den østligste af de tre hoveddale, som går på tværs af Pyrenæerne. Det er også en dal med evig sne, som giver sit symbol til dalen, til byen Pau og til hele Pauområdet, dvs. Pic du Midi d'Ossau.

Den har forbindelse til Ouzomdalen og Lavedan mod øst via Aubisquepasset og med det Aragonien mod syd via Pourtaletpasset.

I dalens landsbyer er dyrkningsjorden ordnet langs snævre veje, der følger skråningerne. Køkkenhaver, frugthaver og græsgange følger efter hinanden efterhånden som man fjerner sig fra bebyggelserne og nærmer sig skoven. Dette arrangemant forklarer den usædvanlige sammenhæng mellem landsbyerne og landskabet.

Historie

Ossaudalens våbenskjold: bjørnen og koen, ses på facaden af borgmesterkontoret i Aste-Béon. Det hænger sammen med et sagn, som fortæller, at vicomten af Béarn udfordrede ærkebispen af Morlaàs ved at påstå, at én af hans køer ville vinde en kamp mod bispens bjørn, hvad der også blev tilfældet ... Som symbol på hyrdedrift er koen dronning i hjertet hos dalens indbyggere.

Administration

Der er 18 kommuner i Ossaudalen: Arudy, Aste-Béon, Béost, Bescat, Bielle, Bilhères, Buzy, Castet, Eaux-Bonnes, Gère-Bélesten, Izeste, Laruns, Louvie-Juzon, Louvie-Soubiron, Lys, Rébénacq, Sainte-Colome og Sévignacq-Meyracq.

Disse kommuner har ikke dannet noget kommunalt fællesskab, men de indgår enkeltvis i landskabet Oloron og Øvre-Béarn ved siden af de kommunale fællesskaber Piémont Oloronais, Josbaig, Aspedalen og Barétousdalen.

Seværdigheder

Bjergbanen i Artouste er den højest beliggende i Europa, og turen giver adgang til storslåede panoramaer.
Den museumsgeografiske Gribbeklint giver muligheder for at opleve fritlevende Gåsegribbe og Ådselsgribbe.
Indgangen til Pyrenæernes nationalpark viser forslag til udflugter og vandreture med parkens naturvejledere.
Naturområdet ved Castetsøen rummer oplevelser af ferskvands- og vådbundsområder.
Afmærkede vandreruter gennem naturområder: GR 10, Jakobsvejen, fodturen gennem Ossaudalen og afmærkede landeveje i naturparken og gennem landsbyerne.
Oplevelse af hyrdedrift, sæterne og festerne, når dyrene bliver drevet derop, fremstilling af Ossauostene og ostemarkedet i Laruns.
Skisportstederne i Gourette og Artouste.

Noter

^ Michel Grosclaude: L'hydronyme Ousse i Dictionnaire toponymique des communes du Béarn, 1991 ISBN 2-909160-14-9, p. 380.
^
*Olivier de Marliave: Histoire de l'ours dans les Pyrénées, 2000 ISBN 978-2-87901-393-0
- Christian Bernadac: Le premier Dieu, 2000 ISBN 2-84098-557-8
- Michel Pastoureau: L'ours Histoire d'un roi déchu, 2007 ISBN 978-2-02-021542-8
- Marc Large: Pyrénées sauvages, croquis sur le vif, 2003 ISBN 978-2-912233-66-0

Se også

Artoustesøen i den højeste del af Ossaudalen

Eksterne links

Ossaudalens officielle turistside (fransk)
Forum for Ossaudalen (fransk)
Fotografier, især af Pic du Midi d'Ossau (fransk)
Fotografier fra Artoustesøen Arkiveret 14. oktober 2007 hos Wayback Machine (fransk)

Litteratur

René Arripe: La vallée d’Ossau, 2001 ISBN 2-86266-024-8
Lucienne Couet-Lannes: Promenade Archéologique en vallée d’Ossau, 1975
Pierre Tucoo-Chala: Un traité de lies et passeries du Moyen-Age à la Révolution, Ossau et Teña, 1965

Aas
Bielle/Viela
Bilhères
Bescat
Castet
Gère-Bélesten

42°59′N 0°25′V / 42.98°N 0.42°V / 42.98; -0.42

[1] Michel Grosclaude: L'hydronyme Ousse i Dictionnaire toponymique des communes du Béarn, 1991 ISBN 2-909160-14-9, p. 380.

[2] *Olivier de Marliave: Histoire de l'ours dans les Pyrénées, 2000 ISBN 978-2-87901-393-0
Christian Bernadac: Le premier Dieu, 2000 ISBN 2-84098-557-8

Michel Pastoureau: L'ours Histoire d'un roi déchu, 2007 ISBN 978-2-02-021542-8

Marc Large: Pyrénées sauvages, croquis sur le vif, 2003 ISBN 978-2-912233-66-0

[3] Christian Bernadac: Le premier Dieu, 2000 ISBN 2-84098-557-8

[4] Michel Pastoureau: L'ours Histoire d'un roi déchu, 2007 ISBN 978-2-02-021542-8

[5] Marc Large: Pyrénées sauvages, croquis sur le vif, 2003 ISBN 978-2-912233-66-0

[1]

[2]