Niels Madsen (gårdejer)
Niels Madsen (født 4. juni 1813 i Asperup Sogn, død 31. august 1868 i Hillerød) var en dansk jurist, gårdejer og politiker.[1]
Niels Madsen | |
---|---|
Medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling | |
Embedsperiode 5. oktober 1848 – 5. juni 1849 | |
Valgkreds | Odense Amts 3. Distrikt (Vissenbjerg) |
Personlige detaljer | |
Født | 4. juni 1813 Asperup Sogn, Danmark |
Død | 31. august 1868 (55 år) Hillerød, Danmark |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se Niels Madsen. (Se også artikler, som begynder med Niels Madsen)
Niels Madsen, kaldet N. Madsen blev født i Asperup Sogn øst for Middelfart i 1813 som søn af stænderdeputeret, gårdejer Mads Hansen. Han blev exam.jur. i 1839. Han ejede sin fødegård fra 1847 til 1857. Fra 1852 til 1862 var Madsen branddirektør i Vends Herred, og tillige 1854-1857 konstitueret birkedommer i Wedellsborg Birk. I 1862 blev han fuldmægtig i Justitsministeriets brandforsikringskontor før han igen i 1864 igen blev branddirektør, først i Skanderborg og fra 1867 i Hillerød.[1]
N. Madsen var amtsrådsmedlem i Assens Amtskommune 1848-1856. Han var formand for gårdmandshoveriets afløsning i 6. Landstingskreds og for jagtafløsningen i Odense Amt 1852-1862. Han var i 1847 medstifter af Brandforsikringen for Vends og Baag Herreder og dens formand indtil 1852. Fra 1855 til 1662 var han medlem af repræsentantskabet for Landbygningernes Brandforsikring.[1]
Madsen blev i 1848 valg ved kåring i Vissenbjerg til Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Senere tillede han op i Middelfartkredsen til Folketingsvalget i oktober 1866, men tabte til gårdejer Niels Larsen som blev kåret.[1]
Han blev udnævnt til kancelliråd i 1856.[1]
Referencer
redigér- ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 38