Soda

Soda eller natriumkarbonat er saltet efter kulsyres reaktion med natrium og har den kemiske formel Na₂CO₃.

Natriumkarbonat
IUPAC-navn Natriumcarbonat
Generelt
Molekylformel	Na2CO3
Molarmasse	105.9884 g/mol
Fremtræden	Hvidt fast, hygroskopisk
CAS-nummer	497-19-8
EC-nummer	207-838-8
PubChem	10340
Kemiske egenskaber
Massefylde	2.54 g/cm3
Opløselighed i vand	22 g/100 ml (20 °C)
Smeltepunkt	851 °C
Kogepunkt	1600 °C
Basestyrkekonstant (pKb)	3.67
Struktur
Molekylær form	Trigonal, bipyramidal
Sikkerhed
MSDS	S3242
EU klassifikation	Lokalirriterende (Xi)
NFPA 704
R-sætninger	R36
S-sætninger	S2, S22, S26
Flammepunkt	Ikke brændbart
Beslægtede stoffer
Andre anioner	Natriumbicarbonat
Andre kationer	Lithiumcarbonat Kaliumcarbonat Rubidiumcarbonat Cæsiumcarbonat
Relaterede forbindelser	Ammoniumcarbonat Natriumpercarbonat
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Den almindelige soda forhandles som krystalsoda, et produkt, hvor sodaen fremtræder som klare krystaller. Desuden sælges soda ofte som kalcineret Soda. Kalcineret Soda er tre gange stærkere end almindelig soda. Det dannes ved opvarmning af natron, hvorved der fraspaltes vand og kuldioxid:

2 NaHCO₃ → Na₂CO₃ + H₂O + CO₂

Carbonationen CO₃^2- er en middelstærk base med en dissociationskonstant på pK₂=10.34.

Soda må ikke forveksles med kaustisk soda (natriumhydroxid), som er en stærkt ætsende base.

Anvendelse

Det indgår som råstof i produktionen af glas, papir, sæbe, opvaskemiddel, polymer, deriblandt kunstfibre som nylon.

Kilder

Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. forlag og boghandel. Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave (1956), som er et fotografisk optryk af 5. udgave fra 1946 (med mindre rettelser). Carbonater er beskrevet på siderne 177-183.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Soda

Kalcineret soda.

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.