Motet

Motet er en musikform i den kirkelige musik, der behandler en bibelsk tekst (i almindelighed latinsk) flerstemmigt, polyfont og som regel uden instrumentledsagelse, a cappella.

Eksempel på motet

Meget tidligt, allerede i den flerstemmige musiks første tider, kommer denne musikform op og har senere spillet en stor rolle i den katolske kirkemusik.

Ordet motet afledes i almindelighed af fransk mot eller italiensk motto.

Historie

Middelalderen

Middelalderens musik

Mottetten opstod i det 13. århundrede, hvor man lagde diskantstemme til gregoriansk sang. To af de mest kendte komponister af motetter i middelalderen er

Renæssancen

Renæssancens musik

I denne perioden udviklede motetten sig til at blive en kort, polyfon sats for kor af en religiøs tekst som ikke nødvendigvis var knyttet til en speciel søndag eller højtid, men som kunne passe til forskellige gudstjenester. Ofte brugte man tekster fra antifoner, vekselsang, som grundlag for motetter.

I renæssancen var madrigaler en populær musikform, og komponisterne brugte træk fra denne form i motetter over bibelske temaer. Palestrinas Canticum Canticorum, baseret på Salomos Højsang, demonstrerer dette. Ofte er det sproget der afgør om det er madrigal eller motet. Madrigalerne var på modersmålet, motetterne på latin. Efterhånden forsvandt sekulære motiver fra motetterne, og formen blev mere og mere knyttet til kirkemusik.

Centrale komponister i denne perioden er

Barokken

Barokkens musik

I Frankrig skelner man mellem to typer motetter i denne periode. Petit motets er korte sakrale korkompositioner akkompagneret af basso continuo. Grand motets inkluderede forskellige instrumenter op til fuldt orkester. Jean-Baptiste Lully inkluderede ofte dele for solister ud over korpartier. Kompositionerne blev derfor større.

Også i Tyskland blev motetter skrevet i barokkens nye sprog. En af komponisterne var Heinrich Schütz som lavede en række motetter i serien Symphoniae sacrae, nogle på latin og nogle på tysk. En anden kendt komponist af motetter var Johann Sebastian Bach. Der er bevaret seks motetter efter ham:

BWV 225 Singet dem Herrn ein neues Lied (1726)
BWV 226 Der Geist hilft unser Schwachheit auf (1729)
BWV 227 Jesu, meine Freude (?)
BWV 228 Fürchte dich nicht (?)
BWV 229 Komm, Jesu, komm! (1730 ?)
BWV 230 Lobet den Herrn alle Heiden (?)

Klassicismen

Klassicismens musik

Efter Bach blev der ikke skrevet så mange motetter. Men Wolfgang Amadeus Mozarts komposition Ave verum corpus er i denne genre.

Romantikken

Romantikkens musik

I det 19. århundrede fortsatte nogle tyske komponister med at skrive motetter. Særligt gælder det

Anton Bruckner, som skrev på latin, og
Johannes Brahms, som skrev på tysk.

I Frankrig finder vi motetter af

På engelsk kaldes motet for anthem. Her kan nævnes at den engelske komponist Charles Villiers Stanford skrev motetter på latin.

20. århundrede

Også i det 20. århundrede har der været komponister som skrev i denne form. Det gælder

Danske komponister af motetter

Carl Nielsen

Kilder

Opslag af professor Angul Hammerich i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 17, s. 352) samt den norske Wikipedia-artikel i denne version.

Litteratur anvendt af Angul Hammerich i Salmonsen:

Wilhelm Meyer: Der Ursprung des Motetts, 1898;

H. Leichtentritt: »Geschichte der Motette 1908.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Spire

Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.