Wikipedia

Missil

raket eller jet-fremdrivet projektil med styreevne

Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem. Dog er torpedoer ikke missiler, da de er undervandsvåben. Overordnet set styres missiler på tre måder:

  • Autostyring: (følger målets varmeudstråling eller radiosignaler, aktiv radar). Luftværns- og antiradarmissiler.
  • Kommandostyring: (radio- eller trådstyret, laser- eller radarbelysning). Panser- og luftværnsmissiler, taktiske flymissiler.
  • Programstyring: (forudprogrammering; radarreproduktion af flyveruten, astronavigation, hyperbelnet- eller inertistyring). ICBM, sømåls- og krydsermissiler.
BGM-109 Tomahawk krydsermissil

I flere tilfælde styres missilet af en kombination af ovennævnte. Man inddeler missiler efter affyringsplatforme og mål[1]:

Luft til luft-missiler

redigér
 
AIM-9 Sidewinder

Luft til luft-missiler anvendes primært af jagerfly, men kamphelikoptere kan også udstyres med disse. Amerikanske luft til luft-missiler klassificeres AIM- (Air-launched Interception Missile). Svenske missiler af alle typer hedder RBS (RoBotSystem), både svenskdesignede og licensbyggede. Sovjetiske luft til luft-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med A, f.eks. Atoll og Pentagons kode for samme missil var AA-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet K-13).

  • AIM-9 Sidewinder, infrarødt.
  • AIM-54 Phoenix, langtrækkende til US Navys F-14 Tomcats.
  • AIM-120 AMRAAM, nyeste til Flyvevåbnets F-16 jagere.
  • Matra R.530, fransk radarstyret.
  • Matra R.550 Magic, fransk infrarødt.
  • Rafael Shafrir, israelsk infrarødt.

Luft til jord-missiler

redigér
 
AGM-65 Maverick

Luft til jord-missiler kan være små og taktiske såsom AGM-65 Maverick mod broer og kampvogne. De kan også være store og strategiske, såsom AGM-28 Hound Dog, på størrelse med jagerfly. Luft til jord-missiler anvendes også til nedkæmpning af luftforsvarets radarer. Franske luft til jord-missiler benævnes f.eks. AM.39 Exocet (Air-Mer – mod skibe) og AS.12 (Air-Sol) til helikopteraffyrede panserværnsmissiler. Sovjetiske luft til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med K, f.eks. Kennel og Pentagons kode for samme missil var AS-1 (Sovjetunionen benævnte selv missilet KS-1 Kometa – komet).

  • Hs 293, nazitysk taktisk missil.
  • Fritz X, nazitysk sømålsmissil.
  • Yokosuka Ohka, bemandet sømålsmissil – 1945.
  • AGM-12 Bullpup, tidligere anvendt af Flyvevåbnet.
  • AGM-45 Shrike, anti-radarmissil med begrænset succes i Vietnamkrigen.
  • AGM-88 HARM (High-speed AntiRadiation Missile).
  • ALARM, britisk anti-radarmissil.
  • AS.37 MARTEL (Missile Anti-Radar and TELevision), fransk-britisk antiradarmissil.
  • AGM-84 Harpoon sømålsmissil.
  • Sea Skua, brugt af Royal Navys Lynxhelikoptere i Falklandskrigen.
  • Sea Eagle, britisk sømålsmissil.
  • RBS 15, svensk sømålsmissil.

Jord til luft-missiler

redigér
 
RIM-7 Sea Sparrow

Luftværnsmissiler benævnes også SAM (Surface to Air Missiles) og bruges mod fly (herunder helikoptere) og missiler. Amerikanske luftværnsmissiler klassificeres efter deres affyringsplatform;

  • CIM-10 Bomarc affyres fra forseglet container.
  • FIM-43 Redeye affyres fra skulderen.
  • MIM-104 Patriot affyres fra mobile ramper.
  • RIM-7 Sea Sparrow affyres fra skibe.
  • LIM-49 Nike Zeus affyres fra nedgravede raketsiloer.

Sovjetiske luftværnsmissiler fik NATO-kodenavne begyndende med G, f.eks. Guideline. Pentagons kode for samme missil var SA-2 og den maritime udgave hed SA-N-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet S-75 Dvina).

  • Rheinmetall Rheintochter Ferngelenkte Flakrakete, opgivet nazitysk optisk, radiostyret.
  • Hs 117 Schmetterling, opgivet nazitysk optisk, radiostyret.
  • Blowpipe, skulderaffyret fra Falklandskrigen.
  • Rapier, brugt af Royal Artillery i Falklandskrigen.
  • Sea Dart, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen.
  • Sea Wolf, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen.
  • (MIM-115) fransk-vesttysk Roland, nedskød et Sea Harrierfly i Falklandskrigen.
  • MIM-3 Nike-Ajax tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod bombefly i op til 20 km højde.
  • MIM-14 Nike-Hercules tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod ballistiske missiler i op til 45 km højde.
  • MIM-23 HAWK tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod lavtgående fly i højst 25–35 km afstand.
  • FIM-92 Stinger
  • RBS 70 laserstyret, svensk mandbåret
  • RIM-162 Evolved Sea Sparrow (ESSM) brugt af Søværnet.
  • Buk M1 et sovjetisk/russisk luftværnsmissilsystem

Jord til jord-missiler

redigér
 
BGM-71 TOW

Jord til jord-missiler kan være fra små, mand-bårne panserværnsmissiler til store, nedgravede interkontinentale dommedagsmissiler. Køretøjer, skibe, ubåde og evt. helikoptere kan også være platforme for jord til jord-missiler. Alle overflademål af en vis størrelse, herunder fly på jorden og uddykkede ubåde, kan være mål for jord til jord-missiler.
Amerikanske jord til jord-missiler klassificeres efter deres affyringsplatform:

  • BGM-71 TOW ATGW affyres fra forskellige platforme.
  • FGM-148 Javelin ATGW affyres fra skulderen.
  • HGM-16 Atlas ICBM affyres udenfor deres raketsiloer.
  • MGM-31 Pershing MRBM affyres fra mobile ramper.
  • PGM-11 Redstone SRBM affyres fra stationære ramper.
  • RGM-84 Harpoon affyres fra skibe.
  • LGM-30 Minuteman ICBM affyres fra nedgravede raketsiloer.
  • UGM-73 Poseidon SLBM affyres fra neddykkede ubåde.

Franske jord til jord-missiler benævnes:

  • SS.11 (Sol-Sol) trådstyret panserværnsmissil.
  • MM.38 Exocet (Mer-Mer) skib til skib.
  • SM.39 Exocet (Sous-Mer) ubåd til skib.

Sovjetiske jord til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med S, f.eks. Satan (R-36 Dnepr) og Pentagons kode for samme missil var SS-18. Sømålsmissiler, som f.eks. Styx (P-15 Termit) fik Pentagonkoden SS-N-2. Deciderede panserværnsmissiler som Sagger (Maljutka – lille bitte) fik Pentagonkoden AT-3 (Anti-Tank).

  • V1-missil nazitysk krydsermissil, videreudviklet af USA til MGM-1 Matador.
  • V2-raket nazitysk SRBM, kopieret af sejrherrerne som Bumper og R-1.
  • SS-1 Scud missil (R-11 Elbrus) SRBM.
  • Cobra, schweizisk/vesttysk panserværnsmissil.
  • MILAN (Missile d´Infanterie Léger ANtichar), fransk/vesttysk panserværnsmissil.
  • RBS 56 BILL (Bofors Infantry Light and Lethal anti-tank missile).
  • BGM-109 Tomahawk krydsermissil
  • (AGM-119) Penguin, norsk sømålsmissil, også brugt af US Navys helikoptere.
  • Gabriel, israelsk sømålsmissil fra Oktoberkrigen, 1973.
  • UGM-84 Harpoon ubåd til skib.

Diverse

redigér

Forskellige våben der er klassificeret som værende i missilgruppen i USA.

  • MGR-1 Honest John artilleriraket med en rækkevidde på 24 km med 20 kt sprænghoved.
  • AIR-2 Genie 1,25 kiloton sprænghoved detoneres tæt på bombeflyformationer.
  • RUR-5 ASROC (Anti-Submarine ROCket) 10 kt sprænghoved eller målsøgende torpedo mod ubåde.
  • FGR-17 Viper bazooka-lignende panserværnsraket.
  • ADM-20 Quail B-52 bombefly havde fire af disse lokkedroner til at forvirre luftforsvaret (fejlklassificeret som missil).
  • UUM-44 SUBROC (SUBmarine ROCket) affyres fra et torpedorør, 5 kt sprænghoved mod ubåde.
  • AGM-62 Walleye tv-styret fritfaldsbombe (fejlklassificeret som missil).
  • ASM-135 ASAT (Anti-SATellite) affyret fra F-15 Eagle-jagerfly mod satellitter i højst 1.000 km højde.

Se også

redigér

Kilder

redigér
 
MGR-1 Honest John-artilleriraket
  • Bill Gunston: Rockets & Missiles of World War III, 1989, Exeter Books, ISBN 0-671-06004-X
  1. ^ http://www.globalsecurity.org/military/systems/munitions/desig-missile.htm amerikansk missilnøgle
 
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Missil&oldid=11692376"