Lunderskov

stationsby vest for Kolding

Lunderskov er en stationsby og et jernbaneknudepunkt i Sydjylland med 2.994 indbyggere (2024)[1], beliggende i Skanderup Sogn. Byen ligger i Kolding Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Lunderskov
Hotel Lunderskov
Hotel Lunderskov
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneKolding Kommune
SognSkanderup Sogn
Postnr.6640 Lunderskov
Demografi
Lunderskov by2.994[1] (2024)
Kommunen94.932[1] (2024)
 - Areal605,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Lunderskov ligger i Region Syddanmark
Lunderskov
Lunderskov
Lunderskovs beliggenhed 55°28′47″N 9°18′2″Ø / 55.47972°N 9.30056°Ø / 55.47972; 9.30056

Overfor stationen findes Hotel Lunderskov bygget omkring 1905 på et sted hvor et endnu ældre hotel engang lå. Jernbanen kom til byen i 1866 og satte gang i områdets udvikling. Lunderskov har ingen kirke, men én kilometer i sydøstlig retning finder man Skanderup Kirke fra år 1150 og Skanderup Valgmenighedskirke fra 1922. Inde i byen holder amatørrevyen Knudeteatret Lunderskov til, som er et teater der med års mellemrum laver politiske revyer og andet underholdning.

Lunderskov har også en efterskole som specialiserer sig inden for performance og medie. Skolen hedder Lunderskov Efterskole og er en ombygget skole

Lunderskovs bedste fodboldhold spiller i Serie 3. Desuden har byen Sydjyllands største fodbold cup.

Lunderskov ligger i Region Syddanmark med 8 kilometer til Vamdrup, 12 til Vejen, 13 til Kolding og 39 til byen Vejle.

Historie

redigér

Landsbyen

redigér

Lunderskov var oprindeligt en landsby beliggende lige øst for Drabæk.

I 1682 bestod Lunderskov af 6 gårde, 2 huse med jord og 1 hus uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 310,8 tønder land skyldsat til 32,55 tænder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[3]

Stationsbyen

redigér

I 1879 beskrives forholdene således: "Lunderskov med Jernbanestation".[4] Jernbanen blev bogstavelig talt anlagt tværs gennem det gamle landsbyområde.

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Lunderskov, stor Stationsby — 1/2 1901: 77 Huse og 532 Indb. — med Friskole, Andelsmejeri, Savmølle, Teglværk m. m., Købmandshdlr., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor".[5]

Lunderskov stationsby havde 651 indbyggere i 1906, 842 i 1911 og 928 indbyggere i 1916.[6] I 1911 var fordelingen efter næringsveje: 182 levede af landbrug, 287 af industri, 98 af handel og 154 af transport.[7]

Omkring 1920 havde Lunderskov udviklet sig til en stationsby med jernbanestation, postkontor, telegraf- og telefonstation, hotel, gæstgiveri, handlende og håndværkere, mekanisk værksted, savværk, 2 andelsmejerier, dampteglværk og lignende.[8]

I mellemkrigstiden var Lunderskovs befolkningsudvikling stagnerende: byen havde 850 indbyggere i 1921, 977 i 1925, 904 i 1930, 903 i 1935[9] og 902 indbyggere fordelt på 249 husstande i 1940.[10] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 54 levede af landbrug, 307 af håndværk og industri, 102 af handel, 290 af transport, 16 af immateriel virksomhed, 74 af husgerning, 60 var ude af erhverv og 1 havde ikke angivet indkomstgrundlag.[11] Lunderskovs stilling som jernbaneknudepunkt, hvor Lunderskov-Esbjerg-banen og Østjyske længdebane mødtes, afspejlede sig i det relativt store antal ansatte i transportsektoren.

Efter 2. verdenskrig fortsatte Lunderskov sin udvikling. Byen havde 1.069 indbyggere i 1945, 1.086 i 1950, 1.236 i 1955, 1.181 i 1960[12] og 1.305 indbyggere i 1965.[13] Efter næringsveje var fordelingen i 1960: 43 levede af landbrug, 489 af industri, 154 af handel, 211 af transport, 74 af administration og liberale erhverv, 33 af andet, 111 var ude af erhverv og 6 havde ikke angivet indkomstgrundlag.[14]

Lunderskovs udviklingsmuligheder var begrænsede i sydlig retning af vådområder, så da bebyggelsen begyndte at vokse, skete det i nordlig retning, i første omgang mellem jernbanen og Drabæk, senere også vest for Drabæk.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 138
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; KJøbenhavn 1879; s. 518
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 784
  6. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. februar 1916; Det Statistiske Departement, København 1916; s. 75
  7. ^ J.P. Trap: Danmark, 4 udgave
  8. ^ "Lunderskov " (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVI (1924); s. 81
  9. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; Det Statistiske Departement, København 1936; s. 182
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 134
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk Litra A Nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 159
  12. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; , s. 205
  13. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968, s. 16
  14. ^ Erhvervstællingen 1960, Tabel 1 J:61

Litteratur

redigér
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger

redigér