Landshøvding (Grønland)
For alternative betydninger, se Landshøvding (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Landshøvding)
Landshøvding (grønlandsk: Naalagaq) var titlen på den øverste danske embedsmand i Grønland fra 1951 til 1979.
Ved nyordningen i henhold til lov af 27. maj 1950 blev de to landsfogedembeder afskaffet og den centrale ledelse i Grønland henlagt til en landshøvding for hele landet, der ud over at fungere som det grønlandske landsråds formand[1] også fik ansvar for landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje[2], Grønlands kulturelle råd[3], socialvæsen [4], sundhedsvæsen[5], skolevæsen[6], radiofoni[7] og lignende.
Med indførelsen af Grønlands hjemmestyre 1. maj 1979 i henhold til hjemmestyreloven overtog Rigsombudsmanden de funktioner, der hidtil var varetaget af landshøvdingen over Grønland - dog med visse ændringer ifølge hjemmestyreloven § 20, stk. 2[8].
- P.H. Lundsteen (1951-54)
- N.O. Christensen (1955-56)
- P.H. Lundsteen (1957-60)
- Finn Nielsen (1961-62)
- N.O. Christensen (1963-72)
- Hans J. Lassen (1973-79)
Noter
redigérLitteratur
redigér- Axel Kjær Sørensen: Danmark-Grønland i det 20. århundrede; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Viborg 1983; ISBN 87-17-05130-4
Eksterne henvisninger
redigér- Mogens Frederiksen: "Den sociale forsorg" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr. 5)
- M. Gam: "Den grønlandske skole" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr 4)
- K. Budde Lund: "Den grønlandske radiofoni" (Tidsskriftet Grønland 1958, nr. 5)
- Flemming Mikkelsen: "Grønlands sundhedsvæsen. Fremtiden?" (Tidsskriftet Grønland 1976, nr. 8
- J. Kisbye Møller: "Kulturelt oplysningsarbejde i Grønland" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr 9)
- J. Kisbye Møller: "Det grønlandske retsvæsen" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr 11)
- Frederik Nielsen: "Nyordningens første landsrådsperiode 1951-1955" (Tidsskriftet Grønland 1955, nr. 7)