Cristine Lassen
Cristine Storm Lassen (født Kristine Roug[1] 12. marts 1975) er en dansk tidligere sejler. Hun var aktiv som eliteudøver inden for sejlsport fra 1990 til 2000, hvor hun vandt guld ved Sommer-OL 1996.
Cristine Storm Lassen | |
---|---|
Født | Kristine Roug 12. marts 1975 (49 år) Hørsholm, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Tisvilde |
Højde | 172 cm |
Vægt | 65 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skipper |
Deltog i | sommer-OL 1996 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I sommeren 1994 vandt Roug sit første verdensmesterskab i La Rochelle i Frankrig. Få uger efter var vandt hun VM arrangeret af World Sailing. Fire år senere vandt hun det næste verdensmesterskab i Dubai.
Dagbladet Politiken kårede hende i 1994 til "Årets Fund".[2]
Januar 1995 vandt hun for anden gang et verdensmesterskab - denne gang i europajolle i New Zealand. Dette gentog hun så i 2000 til verdensmesterskabet i Brasilien
I 1995 vandt Kristine TV 2's "Stjernetræf".
Roug indstillede sejlsportskarrieren efter Sommer-OL 2000. Hun tog bachelorgraden i idræt på Københavns Universitet i 2003.
Kilder
redigér- ^ Pedersen, Heidi (2019-12-29). "OL-guldvinder led af depression: 'Jeg følte en særlig stor tomhed'". B.T. Hentet 2019-12-30.
- ^ Nielsen, Allan (1994). "Årets Fund 1994 - Kristine Roug (sejlsport)". Dagbladet Politiken. ISSN 0907-1814. Hentet 2019-12-30.
Eksterne henvisninger
redigér- Cristine Storm Lassens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Cristine Storm Lassens profil på Olympedia (engelsk)
- Cristine Storm Lassens profil hos ISAF (engelsk)