Holger Boland
Holger Boland (født 14. januar 1905 i København, død 11. november 1989 på Frederiksberg) var en dansk operasanger (bas), oversætter, instruktør, pædagog og inspirator, der gennem flere generationer var et kraftcentrum indenfor dansk opera.
Holger Boland | |
---|---|
Født | 14. januar 1905 København, Danmark |
Død | 11. november 1989 (84 år) |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Stemmeskuespiller, operasanger, sceneinstruktør |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Teaterkatten (1965), Ridder af 1. grad af Dannebrog (1968), Niels-prisen (1983) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han debuterede som sanger på Det Kongelige Teater i 1936 som Doktor Bartolo i Figaros Bryllup og nåede i sin lange karriere at optræde i mere end 125 operaer. Som buffosanger var han suveræn, og på samme måde sprudlede hans operaoversættelser af underfundighed, ordglæde og opfindsomhed. Han var medstifter af Den Jyske Opera i 1947 og dens kunstneriske leder fra samme år. I mange år var han drivkraften bag Sommeroperaen i Den Gamle By i Århus, hvor han både medvirkede og iscenesatte mange af forestillingerne. Han virkede desuden som gæsteinstruktør i Norden og USA og havde fast tilknytning til Drottningholmsteatern ved Stockholm fra 1957.
Han har medvirket i en række danske film. Ikke mindst huskes han af mange som vagabonden Tusindfryd i Erik Ballings film Midt om natten fra 1984.
Eksterne henvisninger
redigér- Holger Boland på Internet Movie Database (engelsk)
- Holger Boland på Filmdatabasen
- Holger Boland på danskefilm.dk
- Holger Boland på danskfilmogtv.dk
- Holger Boland på Scope
- Holger Boland på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Holger Boland på AllMovie (engelsk)
- Holger Boland på The Movie Database (engelsk)
- Holger Boland på danskefilmstemmer.dk
- Holger Boland på gravsted.dk
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |