Hanne Engberg
Hanne Alice Engberg (født Chrom; 11. september 1935 på Frederiksberg)[1] er en dansk forfatter og politiker. Hun har blandt andet modtaget Søren Gyldendal-prisen i 1994 og var medlem af Folketinget, valgt for SF fra 1979 til 1981.[2]
Hanne Engberg | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 23. oktober 1979 – 23. december 1981 | |
Valgkreds | Vestre Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 11. september 1935 (89 år) Frederiksberg, Danmark |
Politisk parti | SF |
Uddannelsessted | Frederiksborg Statsskole Københavns Universitet |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Barndom og uddannelse
redigérHanne Engberg er datter af overlæge Svend Anker Chrom og hustru Karen Vadum Jensen.[1] Hun blev student fra Frederiksborg Statsskole i 1953 og var elev på Askov Højskole 1953-1954 og på Krogerup Højskole 1955. Hun blev cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet i 1962.[2]
Arbejde
redigérHanne Engberg var adjunkt på Rødovre Statsskole fra 1964 til 1966 og derefter højskolelærer først på Båring Højskole (1973-1976) og så på Kolding Højskole (1973-1976). Hun var seniorstipendiat ved Institut for Dansk Skolehistorie på Danmarks Lærerhøjskole, Emdrupborg fra 1977-1979.
Forfatterkarriere og priser
redigérEngberg debutterede i 1979 med Rejsen til Smyrna. Hun har modtaget adskillige priser og legater som forfatter, herunder:[3]
- Stipendium fra Carlsbergfondet 1992-1996
- Søren Gyldendal-prisen i 1994
- Egholtprisen i 1995
- Edith og Helge Rode-legatet i 1997
Politisk karriere
redigérEngberg var medlem af Socialistisk Folkepartis (SF's) hovedbestyrelse og programudvalg fra 1978 og medlem af partiets EF-udvalg fra 1979.[2]
Hun blev opstillet til Folketinget for SF i Slotskredsen (Vestre Storkreds) i 1978 og valgt til Folketinget ved folketingsvalget 23. oktober 1979. Hun genopstillede ikke ved næste folketingsvalg 8. december 1981[4] og forlod derfor Folketinget den dato.
Referencer
redigér- ^ a b Hans Hald Jensen; Tage Kaarsted, red. (1968), "Engberg, Hanne", Magister-staten 1967, Magisterforbundet, s. 148
- ^ a b c Hanne Engberg (SF), Folketinget, 31. juli 2023
- ^ "Hanne Engberg (f. 1935)", litteraturpriser.dk, 18. januar 2024
- ^ "Folketingsvalget den 8. december 1981", Statistiske meddelelser, København: Danmarks Statistik ´, vol. 1982, no. 7, 1982