Hallo

Hallo er et udråb for at skaffe opmærksomhed eller kontakt, og et udsagn ved opstart af en telefonsamtale. ^[1]

Internationalt

Til brug ved telefonsamtaler har ordet slået an internationalt, hvor det findes i mange varianter:

hello (engelsk)
haluu (grønlandsk)
éla (græsk)
alo (fransk, tyrkisk og russisk)

Til gengæld siger man pronto for "hallo" på italiensk; diga på spansk. ^[2]

Etymologi

På engelsk kan ordet hello spores tilbage til 1881 som en variant af "hallo", der igen er en variant af holla, hollo, som kendes tilbage til 1300-tallet (på middelengelsk verbet halouen "at råbe under jagt", hallouing). Fra gammelhøjtysk kendes hala, hola, et imperativ af halon, holon (= at hente), moderne tysk holen; udråbet blev især brugt, når man tilkaldte en færgemand. Når hello blev en udbredt hilsen i løbet af 1880’erne, sammenfaldt det med udbredelsen af telefonen, hvor hello blev den almindelige måde at besvare en opringning på, som vandt over Alexander Graham Bells forslag ahoy – egentlig søfolks hilsen. De ansatte på telefoncentralerne blev kaldt hello-girls (1889). I britisk engelsk var hello en amerikanisme. ^[3]

Noter

[1] — Den Danske Ordbog

[2] ttps://www.babbel.com/en/magazine/how-to-answer-the-phone

[3] ttp://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=hello

[1]

[2]

[3]