Gift

For alternative betydninger, se Gift (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gift)

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner. Nogle giftstoffer virker hurtigt, mens andre kan være længe om at vise deres giftvirkning. Et stof som er giftigt for en organisme behøver nødvendigvis ikke at være det for anden. Til de langsomtvirkende gifte hører CMR-stofferne, de kræftfremkaldende, de mutagene og de reproduktionstoksiske stoffer og andre hormonforstyrrende stoffer.

Giftighed

Giftigheden udtrykkes dels i form af LD₅₀ (dødelig dosis, 50 %) og dels i form af TD₅₀ (giftvirkningsdosis, 50 %).

Der er følgende forhold for LD₅₀ værdier ved indtagelse i væskeform gennem munden, målt i mg/kg:

LD₅₀ værdi	Giftighed
1 - 25	meget giftigt
25 - 200	giftigt
200 - 2000	sundhedsfarligt
2000 - 2800	lokalirriterende
over 2800	ugiftigt

Naturligt forekommende giftstoffer

Giftstoffer forekommer som tungmetaller og kemiske forbindelser som naturlige toksiner vidt udbredt i naturen både i planter, dyr, svampe og bakterier.

Tungmetaller

Nogle grundstoffer er giftige. Tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium medfører ved ophobning i mennesker og pattedyrs kroppe alvorlige sygdomme. I medicinsk forstand er 'tungmetalforgiftning alt fra indtagelse af overdrevne mængder af mangan, aluminium eller beryllium (som i kemisk forstand ikke er tungmetaller) til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens svovlholdige enzymer, som derved bliver sat ud af spillet, således at de mangler i stofskiftet. Kviksølvforgiftning er mest kendt.

Arsen, Polonium, etc.

Arsen forekommer mange steder i høj koncentration i drikkevand og er af WHO blevet beskrevet som "den største miljøkatastrofe". Polonium er et radioaktivt grundstof, der er ekstremt giftigt og er blevet brugt til mindst et politisk mord. LD₅₀ for ²¹⁰Po er mindre end 1 microgram for en voksen person.

Naturligt forekommende toksiner

Uddybende artikel: Toksin

Toxiner forekommer vidt udbredt i naturen både i planter, dyr, svampe og bakterier. Det anslås, at der findes 20 millioner forskellige toxiner i naturen^[1]^[2]

Giftige svampe

Uddybende artikel: Giftige svampe

I Danmark er der omkring 100 giftige svampe, deriblandt de meget farlige snehvid fluesvamp, grøn fluesvamp, rød fluesvamp, randbæltet hjelmhat, puklet giftslørhat, stenmorkel, panterfluesvamp og satans rørhat.^[3]

Botulinumtoksin

Uddybende artikel: Botulinumtoksin

Botulinumtoksin dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning.

Lectiner

Uddybende artikel: Lectin

Lectiner indgår i bønner og løg, som for eksempel påskeliljer, og er naturligt forekommende toxiner, som f.eks. ricin.

Curare

Curare er et fællesnavn for meget toxiske plantegifte brugt som pilegifte af sydamerikanske indianere. Curare lammer acetylcholinreceptoren nAChR.

Palytoxin

Palytoxin stammer fra et koraldyr af slægten Palythoa og har haft betydning for mennesker i Caribien og på Hawaii, hvor koraldyret er udbredt. De indfødte smurte udtræk på deres våben og brugte dem til jagt og krig. Toksinet er i øjeblikket det mest komplekse molekyle, som ikke er et kulhydrat eller et protein, og samtidig er det det stærkeste giftstof fra havet. Den dødelige dosis for mus er i størrelsesordenen 50-100 nano gram pr. kg legemsvægt. Stoffet depolariserer alle de excitable væv, man hidtil har undersøgt, inklusiv hjertemuskulatur, nerver, tværstribet muskulatur og glat muskulatur. Det får også de røde blodlegemer til at briste, idet det fremskynder udstrømningen af kalium ioner.

Syntetiske giftstoffer

Pesticider

Uddybende artikel: Pesticider

Acaricid (midegift)
Bactericid (bakteriegift), se også antibiotika
Fungicid (svampegift)
Herbicid (ukrudtsgift), f.eks. Agent Orange, 2,4,5-T, 2,4-D
Insecticid (insektgift)), f.eks.DDT
Isoproturon, IPU, Isoprofuron, Izoproturon, Ipuron eller Panron, et ulovligt bekæmpelsesmiddel
Nematicid (rundormegift)
Rodenticid (gnavergift, "rottegift")

Kemiske våben

Uddybende artikel: Kemiske våben

Kemisk krigsførelse skiller sig fra brugen af konventionelle våben og atomvåben ved at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft, men på giftvirkningen af det kemiske våben. I Første Verdenskrig anslås det at kemisk krigsførelse medførte 100.000 dødsfald og 1,2 million sårede.

Klor
Fosgen
Sennepsgas
Lewisit diklor-2-klorvinylarsin
Nervegasser
- Sarin (RS)-propan-2-yl methylphosphonofluoridat
- Tabun ethyl N,N-dimethylphosphoramidocyanidat
- Soman 3,3-dimethylbutan-2-yl methylphosphonofluoridat
Biologiske toxiner
- Saxitoxin
- Botulinum toksin

Andre kemiske giftstoffer

Andre kemiske stoffer har været brugt til utallige drab og dødsfald og har været årsag til store forgiftningsulykker

Giftmord

Dronning Bonas forgiftning af maleren Jan Matejko.

En række kendte historiske personer er omkommet ved forgiftning, enten ved en ulykke eller som følge af mord eller selvmord.

Se også

Eksterne links

Noter

^ "The bite that heals. National Geographic. Februar 2013". Arkiveret fra originalen 17. januar 2013. Hentet 9. februar 2013.
^ Sporer, pels og vampyrer: Videnskaben bag giftige pattedyr. Videnskab.dk 2020
^ Giftige svampe. Patienthåndbogen

[1] "The bite that heals. National Geographic. Februar 2013". Arkiveret fra originalen 17. januar 2013. Hentet 9. februar 2013.

[2] Sporer, pels og vampyrer: Videnskaben bag giftige pattedyr. Videnskab.dk 2020

[3] Giftige svampe. Patienthåndbogen

[1]

[2]

[3]