Esther Duflo
Esther Duflo (født 25. oktober 1972 i Paris) er udviklingsøkonom og professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). I 2019 modtog hun sammen med sin ægtefælle og kollega ved MIT Abhijit Banerjee og professor Michael Kremer fra Harvard University Nobelprisen i økonomi for de tre økonomers "eksperimentelle tilgang til at afhjælpe global fattigdom".[1] Ud af de til og med 2019 84 Nobelpristagere i økonomi er hun blot den anden kvindelige modtager nogensinde efter Elinor Ostrom.[2] Med sine 46 år på tildelingstidspunktet er Duflo samtidig den yngste modtager af økonomiprisen nogensinde, idet hun slår Kenneth Arrow, der var 51 år, da han modtog prisen i 1972.
Esther Duflo | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. oktober 1972 (52 år) Paris, Frankrig |
Nationalitet | Fransk |
Far | Michel Duflo |
Ægtefælle | Abhijit Banerjee (fra 2015) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lycée Henri IV, École des hautes études en sciences sociales, École d'économie de Paris, Massachusetts Institute of Technology, École Normale Supérieure (fra 1992) |
Medlem af | Econometric Society (fra 2010), National Academy of Sciences, Académie des technologies, American Academy of Arts and Sciences, conseil scientifique de l'Éducation nationale (fra 2018) |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, forsker, økonom |
Fagområde | Udviklingsøkonomi |
Arbejdsgiver | Collège de France, Massachusetts Institute of Technology |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Professeur honoris causa de HEC Paris (2015), æresdoktor ved Erasmus Universitetet i Rotterdam (2019), Kommandør af Æreslegionen (2020), Dan David-prisen (2013), officer af Den Nationale Fortjensteorden (2013, 2013) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i økonomi 2019 |
Eksterne henvisninger | |
Esther Duflos hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Baggrund, uddannelse og akademisk karriere
redigérDuflo blev født i Paris i 1972. Hendes far var professor i matematik, og hendes mor var læge og aktiv deltager i flere humanitære medicinske projekter i Esthers barndom. Hun begyndte at læse på universitetet ved École Normale Supérieure i Paris, hvor hun planlagde at læse historie. Efter 10 måneders ophold i Moskva, hvor hun bl.a. arbejdede for den amerikanske økonom Jeffrey Sachs, der var rådgiver for den russiske regering, blev hun mere interesseret i økonomi. I 1994 tog hun eksamen i historie og økonomi ved ENS og året efter en kandidatgrad ved DELTA, det nuværende Paris School of Economics. Hun tog så til USA for at tage en Ph.D.-grad ved MIT med de to forskere Abhijit Banerjee og Joshua Angrist som vejledere. Hun fik Ph.D.-graden fire år senere og fortsatte sin akademiske karriere som ansat ved MIT. 1999-2002 var hun adjunkt, og i 2002 blev hun som 29-årig lektor med tenure som den yngste forsker nogensinde ved MIT. I 2004 blev hun professor. Sammen med Banerjee stiftede hun Abdul Latif Jameel Poverty Action Lab, som hun blev meddirektør ved i 2005.[3]
Duflo er både fransk og amerikansk statsborger.[3]
Forskning
redigérDuflo har sammen med Banerjee og Kremer introduceret nye metoder til at finde frem til, hvordan man bedst kan mindske fattigdom i verden.[4] De har opdelt problemet i mindre og derfor mere konkrete og håndterbare spørgsmål, eksempelvis ved at arbejde med at finde den mest effektive metode til at løfte uddannelsesniveauet eller forbedre børnesundheden. De har kombineret deres tanker med eksperimentelt feltarbejde i forskellige lande, og denne eksperimentelle tilgang dominerer nu helt tilgangen indenfor forskningen i udviklingsøkonomi.[4] Nobelstiftelsen skrev i sin begrundelse for at tildele prisen, at metoden dramatisk har forbedret de praktiske muligheder for at bekæmpe fattigdom. Blandt andet har mere end fem millioner børn i Indien nydt godt af deres resultater for organiseringen af skolevæsenet, og i mange lande har man efter økonomernes anvisning satset mere på præventiv sundhedspleje.[4]
Duflo og Banerjee har sammen skrevet bogen "Poor Economics: A Radical Rethinking of the Way to Fight Global Poverty", som opsummerer og anskueliggør deres forskningsideer. Bogen er oversat til mere end 17 sprog.[5]
Udmærkelser
redigérI 2005 modtog Duflo prisen som "Årets bedste unge franske økonom".[6]
I 2010 modtog hun John Bates Clark-medaljen, der gives til "den amerikanske økonom under 40 år, som vurderes at have ydet det vigtigste bidrag til økonomisk tankegang og viden",[7] og som opfattes som en betydningsfuld indikator for fremtidige Nobelprismodtagere.
Privatliv
redigérI 2015 blev hun gift med sin mangeårige kollega og oprindelige vejleder Abhijit Banerjee. De har sammen et barn (født 2012).
Kilder
redigér- ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2019". Nobelstiftelsen. 14. oktober 2019. Hentet 14. oktober 2019.
- ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel. Fra Nobelstiftelsens hjemmeside, besøgt 14. oktober 2019". Arkiveret fra originalen 2. april 2019. Hentet 14. oktober 2019.
- ^ a b "Esther Duflos CV på hendes hjemmeside ved MIT, dateret oktober 2019, besøgt 14. oktober 2019". Arkiveret fra originalen 20. februar 2019. Hentet 14. oktober 2019.
- ^ a b c "Press release: The Prize in Economic Sciences 2019. Nobelstiftelsens hjemmeside, offentliggjort 14. oktober 2019". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2019. Hentet 14. oktober 2019.
- ^ "Esther Duflo - Short Bio. MITs' hjemmeside, besøg 14. oktober 2019". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2019. Hentet 14. oktober 2019.
- ^ "Le prix du meilleur jeune économiste - L'historique du prix". Le Cercle des économistes. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2011. Hentet 17. januar 2020.
- ^ "John Bates Clark Medal". Arkiveret fra originalen 21. maj 2008. Hentet 14. oktober 2019.
Eksterne henvisninger
redigér- Esther Duflos hjemmeside på MIT Arkiveret 14. oktober 2019 hos Wayback Machine
- Duflos side på Nobelstiftelsens hjemmeside Arkiveret 14. oktober 2019 hos Wayback Machine