Eyalet eller ejalet var i Det osmanniske rige navn på administrative inddelinger på første niveau (omtrent svarende til region i Danmark), fra slutningen af 1500-tallet til de senere Tanzimat-reformer i 1860'erne.

Det osmanniske riges ejaleter år 1795

Historie

redigér

Det tidlige osmanniske rige var inddelt i to dele omkring år 1365, det europæiske Rumelien og det asiatiske Anatolien, som var understillet hver sin bejlerbej.

Med erobringerne i 1500-tallet opstod behovet for en administrativ reform som indførte flere mindre enheder på provinsniveau.[1] Mod slutningen af 1500-tallet var udtrykket bejlerbejlik i praksis synonymt med eyalet.[2] I 1609 fandtes så totalt 32 ejaleter, hvoraf nogen i sin helhed var erobrede lande, og andre var resultatet af opdelinger af territorier.[1] I 1795 blev der gennemført endnu en administrativ reform som fastslog 28 provinser understillet hver sin vesir; men på grund af den decentraliserede statsform fortsatte bejlerbejene i praksis at regere flere territorier.

Gennem den såkaldte Vilajetlov af 1867 blev ejaleterne formelt afskaffede rundt om i riget, selv om det varede helt til 1884 inden dette var fuldbyrdet i praksis.[3][4] Den administrative omorganisering inddelte derefter riget i vilajet, med tydeligere ansvarsfordeling og administrativt hierarki.

Forvaltningsorganisation

redigér

Ejaleterne blev styrede af en provinsstatholder eller guvernør, kaldet vali.[4] Da indehaverne af mange guvernørembeder også havde titlen pasja, blev provinsene af europæerne ofte uofficielt kaldet pasjalikater.[5]

Ejaleterne var inddelte i mindre administrative enheder på distriktsniveau kaldet sandjaker.

  1. ^ a b Imber, s. 177–200
  2. ^ Somel, s. 41
  3. ^ Birken, s. 22
  4. ^ a b "Norddisk Familjebok, sp. 286". Arkiveret fra originalen 29. juli 2017. Hentet 29. juli 2017.
  5. ^ "Nordfisk Familjebok, sp. 287". Arkiveret fra originalen 29. juli 2017. Hentet 29. juli 2017.

Litteratur

redigér