Diskussion:Amerikanske dollar

Seneste indlæg: for 2 år siden af InsaneHacker i emnet Flytteforslag

Bør det ikke være "Amerikansk dollar" (ental)?--Thomas Thorsen 13. jul 2006 kl. 18:08 (CEST)

Tja, vi har også Danske kroner... - Kåre Thor Olsen (Kaare) 13. jul 2006 kl. 18:14 (CEST)
Burde det så ikke være "Amerikanske dollars" (2xflertal) ? --|EPO| 13. jul 2006 kl. 18:15 (CEST)
Dollar er både ental og flertal (dollars er også en korrekt flertalsform). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 13. jul 2006 kl. 18:23 (CEST)
Skal artikler ikke navngives i ental?--Thomas Thorsen 13. jul 2006 kl. 18:30 (CEST)
Jeg mener også artiklens titel er uheldigt formuleret, da den kan ligne en grammatisk fejl. Hvis den virkelig skal angives i flertal (hvorfor?), så mener jeg det vil være bedre at kalde den "amerikanske dollars" og så også skrive dollars med "s" gennem artiklen, hver gang det er flertalsformen, der menes. Ikke fordi det er forkert ifølge Retskrivningsordbogen at skrive dollars uden s i flertal, men for at gøre meningen mere klar. I sidste ende handler det jo om at gøre artiklen nem at læse og forstå, uden at der er ting, som læseren snubler over.
Desuden virker det også sært for mig at titlen står i flertal. Man plejer jo netop ikke at navngive Wikipedia-artikler i flertal. Så jeg synes det bedste ville være at kalde den "amerikansk dollar". På engelsk Wikipedia er artiklen da også navngivet "United States dollar", og på engelsk er ordet "dollar" altid ental. --Jhertel (diskussion) 22. feb 2013, 12:35 (CET)


Jeg synes det er en spændende etymologisk ide at dollar kommer fra daler (Min sædvanlige ide om der ikke findes ord på engelsk der ikke kommer fra dansk, En teori som kan få enhver englænder til at gå bersærk), Men med hensyn til den amerikanske dollar så bygger den på den spanske dollar som var et universelt betalingmiddel i 300 år - faktisk en fantastisk historie i sig selv (jeg har ikke engang tjekket om denne allerede er i den danske wiki...). På den engelske/amerikanske side om Dollar henvises der korrekt til denne fortidens verdensvaluta.Esplit (diskussion) 12. okt 2013, 16:09 (CEST)

Flytteforslag

redigér

Flytteforslag: Amerikanske dollar

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

Serg!o indsatte {{Flyt}} på artiklen med forslag om at den flyttes til US dollar, men har ikke oprettet noget flytteforslag. Begrundelsen angivet i skabelonen er "rigtige navn". Efter punkt 5 i WP:Navngivning#Generelle konventioner skal det mest almindelige navn som udgangspunkt anvendes ved navngivningen af artikler. Navnet skal være på dansk, jf. punkt 4 sammensteds, medmindre at den danske oversættelse næsten aldrig bruges.

Et praj om, hvilken betegnelse der er mest brugt, kan findes ved at kigge på dækningen i dagspressen. På Infomedia resulterer søgningen "amerikanske dollar*" for de sidste 30 dage i 201 unikke artikler (368 egentlige hits, men nogen af dem er duplikerede Ritzau-telegrammer mv.) Søger man på "US dollar*" inden for samme periode resulterer i 72 unikke artikler (111 med duplikater), og her skal det bemærkes at en del af dem er på tysk og engelsk. Af de danske resultater ang. sidstnævnte virker mange af dem til at være fra finanspressen eller andre branchespecifikke medier.

Tilbage til siden »Amerikanske dollar«.