Dalby (Frederikssund Kommune)
Dalby er en by på den sjællandske halvø Hornsherred med 288 indbyggere (2024)[1], beliggende 6 km nord for Skibby, 8 km syd for Jægerspris og 11 km sydvest for Frederikssund. Byen hører til Frederikssund Kommune og ligger i Region Hovedstaden.
Dalby | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Hovedstaden | ||||
Kommune | Frederikssund Kommune | ||||
Sogn | Krogstrup Sogn | ||||
Postnr. | 4050 Skibby | ||||
Demografi | |||||
Dalby by | 288[1] (2024) | ||||
Kommunen | 46.358[1] (2024) | ||||
- Areal | 305,34 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.frederikssund.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Dalby. (Se også artikler, som begynder med Dalby)
Dalby hører til Krogstrup Sogn, som 1970-2006 hørte til Jægerspris Kommune. Krogstrup Kirke ligger 1½ km sydøst for Dalby.
Faciliteter
redigérI Dalby ligger Solbakkeskolen, som nu er en afdeling af Fjordlandsskolen i Skibby. Afdelingen har 126 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. Der er SFO og klub samt 34 ansatte.[2]
Byen har en Dagli'Brugs.
Historie
redigérI 1898 beskrives Dalby således: "Dalby (en stor Del af Byen brændte Juni 1895), Sessionsted for 89.—96. Lægd af 1. Udskrivningskr., med Kro". [3] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden en telefoncentral.
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Fjordlandsskolen". Arkiveret fra originalen 13. november 2018. Hentet 12. november 2018.
- ^ Krogstrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898), s. 177