Claus Bratt Østergaard

dansk oversætter og litteraturvidenskabelig forfatter

Claus Bratt Østergaard (født 9. august 1943, død 24. januar 2023[1]), søn af psykiater Anker Østergaard og psykoanalytiker Nancy Bratt, var en alsidig dansk oversætter og litteraturvidenskabelig forfatter. Han var cand.mag. i engelsk fra Aarhus Universitet. I 1974 blev han ansat på det daværende Aalborg Universitetscenter, først som adjunkt og siden som lektor, hvor han ved siden af sin undervisning drev litteraturforskning. Dette mundede ud i, at han i 1987, som den første i universitetets korte historie, blev dr. phil. med sin disputats om fransk og engelsk romanlitteratur fra omkring år 1800 og dens forhold til kønnet. Læsningen og analysen byggede bl.a. på Freud, Marx og Lacan. Romanforfatterne, han behandlede, er Henry Fielding, Daniel Defoe, Samuel Richardson, Diderot, Jane Austen og Emily Brontë.

Claus Bratt Østergaard
Født9. august 1943 Rediger på Wikidata
Død24. januar 2023 (79 år) Rediger på Wikidata
ÆgtefælleTania Ørum Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOversætter
Forfatter
FagområdeLitteraturvidenskab Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverAalborg Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Østergaard flyttede siden til København, hvor han underviste på Københavns Universitet. Siden slutningen af 1990'erne beskæftigede han sig med oversættelser fra engelsk og tysk af såvel skøn- som faglitteratur.

Han oversatte – og udgav ind imellem også – nogle af tysk filosofis hovedværker. Om Østergaards oversættelse af Hegels Åndens fænomenologi skrev Rune Lykkeberg i Information bl.a. "... Claus Bratt Østergaard har formået at gøre Hegel læselig og forståelig på dansk. De lange sætninger, de poetiske indfald og de rablende udfald er samlet i en tekst, der både respekterer originalen og går sit danske publikum i møde med åbne arme."

Egne bøger

redigér
  • Romanens tid. (Disputats). 1987
  • Hvad er et navn? Shakespeare i Renæssancen. 1994
  • In the Ambush of My Name: A Discussion of Measure for Measure (1996). Bidrag til festskrift for Donald W. Hannah.
  • Kants Kritik af den Rene Fornuft. 2009

Oversættelser

redigér
  • In the Ambush of My Name: A Discussion of Measure for Measure (1996). Bidrag til festskrift for Donald W. Hannah.
  • Tankens magt. Idéhistorie. Medredaktør. 2006

Referencer

redigér
  1. ^ Dødsannonce på afdoede.dk hentet 31. juli 2023
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.