Carina Melchior
Carina Melchior er en dansk kvinde, der var i koma efter en trafikulykke, som hun vågnede af. Dokumentarfilm Pigen der ikke ville dø, skildrede forløbet og viste at hospitalet og familien diskuterede organdonation. Sagen skabte debat.
| Carina Melchior | |
|---|---|
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Melchior var søndag den 16. oktober 2011 kørt galt i en soloulykke i bil på Rosenholmvej ved Rosenholm Slot. Strækningen havde intet autoværn. Ved ulykken slog hun hovedet alvorligt.[1] Hun kom i behandling på Aarhus Universitetshospital, hvor hun lå i dyb koma, og hvor lægerne skønnede, at hendes tilstand var så dårlig at hun næppe ville overleve. Hospitalet begyndte at diskutere organdonation med familien. Mod lægernes forventning vågnede hun. Hun var dog hjerneskadet i sådan en grad, at hun kom til genoptræning på Hammel Neurocenter. Herefter flyttede hun til Rehab Syd og derefter til behandlingscentret Østerskoven i Hobro.[2] I april 2013 var hun kommet sig så meget at hun gennemførte et motionsløb omkring Søndersø i Viborg og var i stand til at cykle og ride på hest.[3]
Familien klagede over forløbet af Carina Melchiors behandling, og hospitalet anmeldte sagen til Patientforsikringen for at give hende mulighed for erstatning. Patientforsikringen fik udarbejdet en speciallægeerklæring, og i Vagn Eskesens rapport lød det, at der højst sandsynligt var tale om en fejlmåling af trykket i patientens hoved. Havde Melchior haft et så højt tryk, ville det ifølge vurderingen under behandlingen kunne give uoprettelige hjerneskader.[4] I 2013 tildelte Patientforsikringen Melchior en erstatning på 552.000 kroner.[5]
I oktober 2013 sigtede Østjyllands Politi lægen i sagen efter autorisationslovens paragraf 75. Politiet kunne dermed afbryde forældelse i sagen, mens de afventede en rapport fra Retslægerådet.[6]
Tv-dokumentar og debat
redigérCarina Melchiors forløb er skildret i to dokumentarfilm produceret af DR; Pigen der ikke ville dø og Pigen der ikke ville dø - 1 år efter, begge tilrettelagt af Jacob Kragelund.[7] Den første dokumentarfilms formål var oprindeligt at vise, hvordan et organdonationsforløb foregår og både Aarhus Universitetshospital og familien havde på den baggrund accepteret optagelserne. Da Carina Melchior kom sig, valgte DR at fokusere på hendes usædvanlige historie. Et valg som hospitalet mente, var et tillidsbrud.[8] Dokumentaren skulle oprindeligt have været sendt i sommeren 2012, men efter at hospitalet mente at kunne påpege store fejl og misforståelser, valgte DR at ændre og udskyde udsendelsen.[9] Med i gennemsnit 1,4 millioner seere fik dette program, da det endelig blev sendt den 10. oktober 2012, exceptionelt mange seere i forhold til dets genre som dokumentarfilm.[10]
Patienter og læger var bekymrede for, at dokumentarfilmen ville betyde i fald i antallet af mulige organdonorer.[11] Tal fra oktober 2012 kunne dog vise, at af de 3000 der havde registreret oplysninger i Donorregistret i løbet af ugen efter udsendelsen, havde 500 personer sagt nej til at være organdonorer, mens 2500 var "positive tilkendegivelser".[12]
Tv-dokumentaren fik også Sundhedsminister Astrid Krag til straks at kræve ens retningslinjer i forbindelse med organtransplantationer,[13] en udmelding der dog blev imødegået fra lægefaglig side.[14] Læger udtalte, at Carina Melchiors forløb var ekstremt, men medierne kunne efter dokumentarfilmen fremdrage et par andre tilfælde, hvor en patient var anset som døende, men kom sig; blandt andet tilfældet med lokalpolitikeren Rune Viberg.[15][16]
Efter Carina Melchiors hospitalsophold havde hendes kommune, Syddjurs Kommune, først placeret hende på et plejehjem for ældre. Det skal ses på baggrund af, at ansvaret for behandling af senhjerneskadede tidligere lå hos amterne, nu efter Kommunalreformen 2007 var flyttet til kommunalt regi. Syddjurs Kommune havde ikke specialister på området, og en speciel genoptræning ville ske på en bekostelig plads hos en anden kommune. Kommunens valg blev kraftigt kritiseret af familien, og efter medierne tog sagen op, valgte kommunen at flytte Carina Melchior til Østerskoven ved Hobro uden for kommunen.[17]
Pigen der ikke ville dø var blandt fire i 2013 nomineret til Billed-Bladets TV-Guld for bedste TV-dokumentar.[18]
Henvisninger
redigér- ^ Mogens Greve (22. november 2011). "Autoværn er billigere end en seng på neurokirurgisk". Adresseavisen Syddjurs.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Christian Krabbe Barfoed (19. december 2012). "Pigen, der ikke ville dø: Carina kommer hjem til jul". BT.
- ^ Mette Sehested Larsen (27. maj 2013). "Pigen der ikke ville dø: Nu løber Carina motionsløb". BT.
- ^ Kresten Morten Munksgaard (8. maj 2013). "Rapport: Læger begik alvorlige fejl i Carina-sagen". DR.
- ^ Louise Damløv (14. oktober 2013). "Carina får erstatning på en halv million". DR.
- ^ Ritzau (14. oktober 2013). "Politiet sigter læge fra film om donation". Jyllands-Posten.
{{cite news}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i:|publisher=(hjælp) - ^ "Pigen der ikke ville dø - 1 år efter". DR. Arkiveret fra originalen 8. juli 2013. Hentet 28. juni 2013.
- ^ Claus Thomsen, Gert Sørensen, Vibeke Krøll (2012). "Livet efter dokumentaren" (PDF). Aarhus Universitetshospital. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. april 2013. Hentet 10. juli 2013.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Kasper D. Borch (2012). "Vi kommer stærkere ud på den anden side" (PDF). Aarhus Universitetshospital. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. april 2013. Hentet 10. juli 2013.
- ^ Laura Marie Sørensen (11. oktober 2012). "Miraklet Carina var en seermagnet". DR.
- ^ Michala Rask Mikkelsen (10. oktober 2012). "Frygt for færre organdonorer efter TV-program". Berlingske.
- ^ Steen A. Jørgenssen (17. oktober 2012). "Stormløb på donorregister efter Carina-dokumentar". Berlingske.
- ^ Ritzau (11. oktober 2012). "Minister kræver ens regler for organ-samtaler". Information.
- ^ Søren Astrup (11. oktober 2012). "Cheflæge på Carinas hospital: Sagen skal ikke udløse ministerindgreb". Politiken.
- ^ Gry Pauline Koefoed (3. november 2012). "Opgivet af lægerne: Rune Viberg nægtede også at dø". Politiken.
- ^ Jakob Sorgenfri Kjær og Gry Pauline Koefoed (2. november 2012). "Organdonation medfører flere fejlskøn". Politiken.
- ^ Rikke Bjerge (3. juni 2013). "'Pigen, der ikke ville dø' ville tage sit eget liv". BT.
- ^ Bjarke Hansen (24. april 2013). "Her er de nominerede til landets største tv-pris". TV2. Arkiveret fra originalen 28. juni 2013. Hentet 16. juli 2013.