Bygningskonstruktør
En bygningskonstruktør har en professionsbachelorgrad i bygningskonstruktion. Uddannelsen varer 3½ år med afstigningsmulighed efter to år som byggetekniker.
| Bygningskonstruktør | |
|---|---|
| Dansk titel: | Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion |
| Engelsk titel: | Bachelor of Architectural Technology and Construction Management |
| Antal: | ca. 8000 i Danmark |
| Uddannelsen | |
| Type: | Professionsbacheloruddannelse |
| Varighed: | 3 ½ år inkl. praktik (210 ECTS) |
| Antal semestre: | 7 semestre, hvor 1 af semestrene er virksomhedspraktik |
| Studiestart: | Februar eller august |
| Adgangskrav: | Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Desuden specifikke adgangskrav |
| Sprog: | Dansk eller engelsk på den internationale linje |
| Økonomi: | SU berettiget |
| Skole: | Professionshøjskoler eller erhvervsakademier |
Der er ca. 8.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark. Hovedparten er beskæftiget i byggebranchen. De har ofte ledende stillinger i rådgivende, udførende og kontrollerende bygge-, anlægs- og ejendomsvirksomhed, og inden for offentlig administration.
Bygningskonstruktøren varetager meget forskelligartede jobtyper i mange brancher på alle niveauer:
- planlægger, projekterer og koordinerer byggerier
- konstruerer og tegner bygninger
- formidler og dokumenterer byggesager
- laver tidsplaner og budgetter
- tilsyn, drift og vedligehold af bygninger
- energiprojektering og -beregning
- overslagsberegning af konstruktioner.
Bygningskonstruktører kan fx arbejde på arkitekt- og ingeniørtegnestuer, i entreprenørvirksomheder, bygningskomponentfirmaer, i forsikringsbranchen, i ejendomsselskaber eller i forskellige grene af den offentlige administration
Historie
redigérKonstruktøruddannelsen er, sammenlignet med arkitekter og ingeniører, den største uddannelse til byggeriet. Selve faget "bygningskonstruktør" kan spores tilbage til 1882, hvor man begyndte at undervise bygmestre blandt andet i materialelære og i at tegne.
I 1934 fik Bygmesterskolens dimittender titlen ”bygningskonstruktør”, og i 1960 skiftede"Bygmesterskolerne navn til ”bygningskonstruktørskoler”. Uddannelsen blev i 1967 forlænget fra en 2½ års uddannelse til en 3½ års uddannelse, og den blev i 2001 anerkendt som en professionsbachelor på linje med andre mellemlange videregående uddannelser. [1]
Om studiet
redigérStudiet er en SU-berettiget professionsbacheloruddannelse, der udbydes på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Kravet til optagelse er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eller kombineret med specifikke adganskrav.
Studiet varer 7 semestre, og er struktureret som følger:
- 1. semester: Hus og grund 1-2 plan
- 2. semester: Hus og grund 2-3 plan
- 3. semester: Industribyggeri og præfabrikerede elementer
- 4. semester: Etagebyggeri bolig/erhverv
- 5. semester: Renovering og ombygning
- 6. semester: Praktik (20 uger)
- 7. semester: Specialerapport og afgangsprojekt
Se også
redigérKilder og henvisninger
redigér- ^ Konstruktørforeningen 2011 via web.archive.org
- Teknisk Landsforbund
- VIA University College Arkiveret 16. maj 2010 hos Wayback Machine
- Konstruktørforeningen
- Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør
 | Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |