Amtmænd på Færøerne

historisk embede (før 1948)

Liste over stiftamtmænd og amtmænd på Færøerne.

Amtmandssæden i Tórshavn kaldes Amtmansborgin eller kort Borgin. "Borgen" var Tórshavns største hus. (Foto: Generalstabens topografiske Afdeling, 1899)

Embedet har eksisteret i flere forskellige modeller og med vekslende titler:

  1. 1660-1708: Befalingsmænd over Færøerne
  2. 1709-1720: Landfogeder over Færøerne
  3. 1720-1775: Stiftsbefalingsmænd over Island med sæde i Reykjavík, der også havde Færøerne under sig.
  4. 1776-1816: Stiftamtmænd over Sjællands Stift og amtmænd over Færøerne med sæde i København
  5. 1816-1922: Stiftamtmænd over Sjællands Stift og Færøerne
  6. 1816-1948: Amtmænd over Færøerne med sæde i Tórshavn

Det omfattede seks sysler: Streymoy, Sandoy, Vágar, Eysturoy, Norderøerne og Suðuroy Syssel.

Den direkte efterfølger til dette embede er ifølge den færøske selvstyrelov fra 1948 Ríkisumboðsmaður (Rigsombuddet på Færøerne).

Emilius Løbner, der havde været konstitueret som amtmand siden 1816, udnævntes til Færøernes første reelle amtmand, og øerne fik status som et amt, der blev ledet af amtmanden. Foruden amtmanden var der af danske embedsmænd en provst, en dommer, en politimester og en skatteopkræver samt indtil 1856 en leder af den kongelige handel. Embedsmændene var i stigende grad udstationerede danskere, hvor øerne før havde været styret af færinger.

I 1848 blev enevælden afskaffet, og en grundlovgivende forsamling nedsat. Christian Pløyen repræsenterede Færøerne i den grundlovgivende forsamling, men fik ikke lejlighed til at fremkomme med færøske synspunkter. 24. november blev administrationen af Færøerne lagt ind under indenrigsministeriets islandske departement.

Befalingsmænd og landfogeder

redigér
Fra Til Befalingsmænd (1660 til 1720) Født - død Herkomst
6. januar 1655 18. april 1670 Christoffer Gabel 1617-1673 Danmark
3. april 1670 21. juni 1708 Frederik Gabel 1645-1708 Danmark
16. april 1709 1715 Jørgen Christian Klein ?
1715 1720 Didrik Markussen ?

Stiftsbefalingsmænd over Island og Færøerne med sæde i Reykjavík

redigér
Fra Til Stiftsbefalingsmænd (1720 til 1775) Født - død Herkomst
6. marts 1720 29. september 1727 Peter Raben 1661-1727 Danmark
2. juli 1728 11. december 1730 Christian Güldencrone 1676-1746 Danmark
11. december 1730 9. september 1750 Henrik Ochsen 1660-1750 Danmark
10. september 1750 2. oktober 1768 Otto Manderup Rantzau 1719-1768 Danmark
1. november 1768 19. december 1769 Christian Leberecht von Pröck 1718-1780 Tyskland
23. januar 1770 6. marts 1775 Lauritz Andreas Thodal 1718-1808 ?

Stiftamtmænd over Sjællands Stift og Færøerne og amtmænd over Færøerne

redigér
Fra Til Stiftamtmænd (1776 til 1816) Født - død Herkomst
11. marts 1776 1. april 1787 Henrik Adam Brockenhuus 1720-1803 Norge
1. april 1787 26. maj 1790 Gregers Christian Haxthausen 1732-1802 Danmark
26. maj 1790 6. juli 1802 Johan Henrik Knuth 1746-1802 Danmark
23. juli 1802 12. november 1810 Frederik Hauch 1754-1839 Danmark
12. november 1810 22. maj 1816 Werner Jasper Andreas Moltke 1755-1835 Danmark

Stiftamtmænd over Sjællands Stift og Færøerne

redigér

I 1816 blev embedet opdelt i en stiftsøvrighed og amtslig øvrighed, ligesom det allerede var tilfældet i Danmark. Stiftamtmanden var fortsat identisk med personen i Sjællands Stift.

Fra Til Stiftamtmænd (1816 til 1948) Født - død Herkomst
6. juli 1816 5. marts 1821 Christopher Schøller Bülow 1770-1830 Danmark
24. marts 1821 2. marts 1831 Frederik von Lowzow 1788-1869
12. marts 1831 21. juli 1850 Frederik Christian Julius Knuth 1787-1852 Danmark
1909 1911 Frederik de Jonquières 1854-1925
1915 1922 Christian Emil Anker Ammentorp 1862-1947

(listen er ikke komplet)

Amtmænd på Færøerne

redigér
Fra Til Amtmænd (1816 til 1948) Født-død Herkomst Noter
6. juli 1816 1. juli 1828 Emilius Marius Georgius Løbner 1766-1849 Danmark Konstitueret indtil udnævnelse 27. marts 1821
1. juli 1828 16. februar 1830 Christian Ludvig Tillisch 1797-1844 Slesvig-Holsten Konstitueret fra 30. juni 1825
27. marts 1830 15. april 1837 Frederik Ferdinand Tillisch 1801-1889 Slesvig-Holsten
8. juli 1837 31. december 1848 Christian Pløyen 1803-1867 Danmark
1849 1861 Carl Emil Dahlerup 1813-1890 Danmark
1861 1871 Peter Holten 1816-1892 Danmark
1871 1884 Hannes Kristján Steingrímur Finsen 1828-1892 Island
1884 1897 Lorentz Højer Buchwaldt 1841-1933 Danmark
1897 1911 Christian Bærentsen 1862-1944 Færøerne
1911 1918 Svenning Krag Nielsen Rytter 1875-1955 Danmark
1918 1920 Victor Stahlsmidt 1884-1920 ?
1920 1929 Elias Olrik 1885-1975 ?
1929 1936 Hjalmar Ringberg 1889-1978 Danmark
1936 1945 Carl Aage Hilbert 1899-1953 Danmark
1945 1948 Cai A. Vagn-Hansen 1911-1990 Danmark

Kilder og eksterne henvisninger

redigér