Adam Christopher Knuth til Conradsborg
- Der er flere personer med dette navn, se Adam Christopher Knuth.
Adam Christopher lensbaron Knuth (28. maj 1759 i København – 1. juli 1807 i København) var en dansk godsejer, ejer af Gottesgabe m.fl. og bror til Carl Conrad Gustav Knuth.
Adam Christopher Knuth til Conradsborg | |
---|---|
Født | 28. maj 1759 København, Danmark |
Død | 1. juli 1807 (48 år) København, Danmark |
Far | Conrad Ditlev Knuth |
Søskende | Carl Conrad Gustav Knuth |
Barn | Hans Schack Knuth |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Officer, godsejer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af lensbaron Conrad Ditlev Knuth og Conradine Augusta Reventlow og var kammerjunker og ritmester i Hæren. Han var kun titulær lensbaron, idet baroniet Conradsborg blev solgt på auktion 1797.
Han ægtede 1785 Juliane Marie f. baronesse Brockdorff (11. januar 1763 – 2. april 1802). Blandt deres børn var Hans Schack Knuth.