fredag den 8. februar 2013

Vimse aka Houdini :)

Hektisk morgen - Vimse har leget Houdini i nat...

Rigtig god fredag! Også fra Ingeborg-Fritz - vores ældste datters ene hamster ;)


Egentlig skulle her ha' været et billede af Vimse, yngstedatterens hamster, men han sover og jeg nænnede ikke at vække ham for at ta' ét, for han er yderst træt, har haft en mega hård nat ;)
Han har nemlig leget Houdini og har klemt sig ud af sit bur i nat, der var en sprække på nogle få mm. mellem burets bund og top, som han da ikke kunne komme ud igennem - troede vi. 
Da min mand, som den første slog øjnene op i morges, hvem sad så og gloede op på ham? Ja, det gjorde såmænd Vimse... Sgu' godt han er en nysgerrig lille fyr - så han blev indfanget og så måtte man lige lege bygningsingeniør, så buret igen var sikret og udbryderkongen kunne komme i trygge rammer igen - meget tørstig og sulten. Så nu har Vimse set hele hytten fra gulvhøjde - og ja, også lidt oppefra for buret stod faktisk en meter oppe, men det ser ud til, at hoppebolden klarede skærene med helbredet i behold. 
Så her går det godt, her bor de tossede ;)

Og så sner det fandeme igen... Nå pyt - det er fredag!

Ha' en skøn dag!

Pia :)






4 kommentarer:

  1. Ha ha UTROLIGT, at du tænker mere på Vimse, end på din stakkels mand, som må have fået et chok, når han vågner med en hamster siddende på hans dyne og kigge på ham. ;O)))))))))) Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg havde reageret ;O) God fredag...og godt dyrene er forsvarligt bag lås og slå igen. Kh Helle ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, Helle - Vimse sad nu på gulvet og gloede OP på manden ;) Og han er i øvrigt vant til lidt af hvert og ret hærdet (altså ikke Vimse, men manden i huset), han er jo nærmest i en ren pigegruppe her ;) Bortset fra hundene og et par hamsterdyr af hankøn - og så sønnen, når han er hjemme på besøg ;) Så ha har nok syntes det var hyggeligt med lidt mere mandehørm fra morgenstunden, ha ha!

      Rigtig god fredag til dig også :)

      Slet
  2. Hi - hi, sådan nogle hamstre er nogle rigtige udbryder konger :-)) God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja for pokker ;) Rigtig god weekend til dig også :)

      Slet