If processes of categorization are central to cultural sociology, then current developments as re... more If processes of categorization are central to cultural sociology, then current developments as regards genre formation in the realm of music-streaming services call for attention. A double process of computerized genre analysis (producing a potentially infinite array of categories) and increasingly context-specific music recommendation (accommodating a vision of limitless personalization) challenges established, scene- and identity-based ideas about genre, as developed in popular-music studies. Drawing on Reckwitz’s (2020) theory of the society of singularities, this article argues for considering this double process as the intersection of the logics of, respectively, the general and the particular. These logics are mediated by a dynamic sense of abstraction, involved in processes of labelling, enabling levels of generality while manifesting a potential for concretion. The increased scope, acceleration, and dynamicity of such abstraction mark genre formation in digital times. The ar...
Der skal lyde en stor tak til Dj Static for medvirken til det interview, som udgør rygraden i art... more Der skal lyde en stor tak til Dj Static for medvirken til det interview, som udgør rygraden i artiklens undersøgelse. Endvidere tak til Birgitte Stougaard Pedersen, Tore Tvarnø Lind samt Morten Michelsen for frugtbare kommentarer til tidligere versioner. 2 STATIC & NATT ILL: "Raised On". Teamwork: City Hall Music/Good Child Records 2005. 3 Johan FJORD-JENSEN: "Det dobbelte kulturbegreb-den dobbelte bevidsthed". Hans HAUGE og Hans FINK (red.): Kulturbegrebets kulturhistorie. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 1988. s. 174. MADS KROGH All this makes up Static & Nat Ill: Hiphopkultur som musikalsk praksis 1 'Cause we were raised on the fl yers, the battles, beatbox and breaks, the Kangols, the Pumas, the vinyl, the tapes, the burners, the window-down, the whole-cars, spray cans, through-ups and train-walks, the tags, the bombers, fat-caps and toys, linoleum, white glows and b-boys, […] the spirit, the lyrics, the tracks, the skills. All this makes up Static & Nat Ill. 2 Kultur er helhed. […] Karakteristisk for helheden er imidlertid, at den som luften er usynlig. Kultur foreligger i rigt mål som artefakts, men karakteriseres de eller de sociale gruppers verden igennem begrebet kultur, refereres altid til helhedsdannelser, der i forhold til artefakternes synlige stofl ighed eller det sociale livs data er usynlige. 3
... Sidst men ikke mindst den største tak til min familie og mest af alle til Ditte, Kristian og ... more ... Sidst men ikke mindst den største tak til min familie og mest af alle til Ditte, Kristian og Marie fordi I tog turen med og holdt ud undervejs. Mads Krogh Århus, juni 2006 Page 10. 6 1. Indledning Indledning Black Eyed Peas laver hiphop. ... Lindberg et al. 2000). ...
... PhD Thesis. Århus: Aarhus University. Krogh, Mads, and Birgitte Stougaard Pedersen, eds. 2008... more ... PhD Thesis. Århus: Aarhus University. Krogh, Mads, and Birgitte Stougaard Pedersen, eds. 2008. Hip hop i Skandinavien. Århus: Aarhus University Press. ... I elaborate this point during the main text. [3] For descriptions of Danish rock criticism see Lindberg et al. (2000). ...
Med udviklingen af digitale musiktjenester er fulgt en ekspansiv udvikling af genrekategorier og ... more Med udviklingen af digitale musiktjenester er fulgt en ekspansiv udvikling af genrekategorier og en samtidig forskyd- ning af disse i retning af begreber om stemning og aktivitet. Dette udfordrer den måde, hvorpå musikalske genrer tra- ditionelt har været forbundet med scener og musikkulturelle miljøer. Denne artikel undersøger denne udvikling, og, i videre forstand, hvad genrekategorier betyder for digital musikformidling i regi af streamingtjenester. Som afsæt introduceres Andreas Reckwitz’ ide om singulariteternes samfund og den antagelse, at genrers betydning for streamingtjenester beror på en (skalerbar og reversibel) abstraktionsproces, som medierer det henholdsvis almenes og særegnes sociale logikker. Specifikt forenes dermed en gennemrationaliseret kategorisering af brugere, musik og musikliv og leveringen af skræddersyede individuelle og kontekstbestemte musikoplevelser i en angiveligt uendelig fleksibel strøm. Denne service, som artiklen identificerer som affektiv, forudsætter abstrakte kategoriers (principielt uendelige) potentiale for konkret udfyldning. Undersøgelsen foretages gennem en analyse af Spotifys musikformid- ling, nærmere bestemt den MIR-baserede genreanalytik, som befordrer tjenestens musikkuratering, og dennes for- midling i brugergrænseflader og markedsføring. / The development of digital music services has been followed by an expansive elaboration of genre categories and a simultaneous shift of these in the direction of mood and activity, which challenges musical genres’ traditional association with scenes and musico-cultural environments. This article explores this development and, more broadly, the significance of genre categories in digital music distribution as performed by streaming services. As a framework for discussion, Andreas Reckwitz’s concept of the society of singularities is introduced and, relatedly, the assumption that genres’ significance for commercial music streaming implies a (scalable and reversible) process of abstraction, which mediates between the social logic of the general and that of the particular. Specifically, this pertains to the rationalized categorization of users, music and musical life and the simultaneous provision of customized, individual and context-specific music experiences in a supposedly infinitely flexible stream. This service is identified as affective, and it requires abstract categories’ (unending) potential for concrete completion. Discussions are based on an analysis of Spotify’s music distribution – specifically the MIR-based genre analysis that affords the service’s music curation, and its presentation in user interface and marketing.
This article aims to discuss the notion of music as material practice from a perspective of media... more This article aims to discuss the notion of music as material practice from a perspective of mediation theory. It attempts a non-reductivist understanding of the role of things and material settings for processes of human action and interaction in the context of musical events. Having considered Tia DeNora's micro-sociological reconceptualisation of Adornian materialism (DeNora, T. 2003. After Adorno. Cambridge: Cambridge University Press), it invokes perspectives from actor-network theory, drawing in particular on the contribution made to music sociology by Antoine Hennion and the sociology of associations advanced by Bruno Latour. Moreover, considerations of time and temporality are added by reference to Georgina Born's work on mediation in cultural production. On these grounds, a reinterpretation of DeNora's model for understanding musical events is proposed and explored through a case study of a particular instance of music making as material practice, namely the production of beats by a Danish hip-hop deejay, Thorbjorn Schwarz (aka DJ Static).
Musical genres are fraught with issues of temporality. Commonly conceived as musico-cultural regu... more Musical genres are fraught with issues of temporality. Commonly conceived as musico-cultural regularities regulating practice across musical life, they are never- theless inherently unstable, making non-reductivist accounts of the temporospatial dissemination of genres a persistent challenge to musical genre studies. In this, prima- rily theoretical article, I engage with this challenge by discussing the relation of genre abstraction, dissemination and trajectories. In keeping with recent developments in musical genre studies, I combine an account of genre drawing on post-structuralism and pragmatism along with inspirations from assemblage theory and actor-network theory. On these grounds, it is argued that a distributed understanding of abstraction – specified as the combined act of singling out, symbolising and systematising and interlinked with processes of mobilisation, autonomisation, building alliances and promotion – is key to the temporospatial assemblage of genres in a directed sense, i.e. their dissemination and trajectories.
Aarhus West rap music constitutes a dominant trend within Danish hip-hop. Throughout the 2000s, a... more Aarhus West rap music constitutes a dominant trend within Danish hip-hop. Throughout the 2000s, a number of rappers with a common background in a specific area in the western part of Aarhus rose to national fame, setting sales records while bringing issues of ethnic and socio-geographical marginalization into the Danish popular music and cultural mainstream. In this article, I present Aarhus West as a case study to discuss (sub)generic developments within hip hop as a global phenomenon. While considering current developments in popular music genre theory, I argue that predominant notions of “glocalized” rap as ‘resistance vernaculars’ or ‘global noise’ (cf. Hawkins et al. 2004, Mitchell 2001) risk maintaining overly homogenous understandings of genre. In particular, I appeal to the Deleuzian concept of assemblage to highlight heterogeneity – and more specifically continuous de- and re-territorialization within a heterogeneous milieu of rap music, hip hop culture, social, ethnic and geographical conditions, media, political and commercial interests – as a key issue in understanding musico-generic development, persistence and strength.
If processes of categorization are central to cultural sociology, then current developments as re... more If processes of categorization are central to cultural sociology, then current developments as regards genre formation in the realm of music-streaming services call for attention. A double process of computerized genre analysis (producing a potentially infinite array of categories) and increasingly context-specific music recommendation (accommodating a vision of limitless personalization) challenges established, scene- and identity-based ideas about genre, as developed in popular-music studies. Drawing on Reckwitz’s (2020) theory of the society of singularities, this article argues for considering this double process as the intersection of the logics of, respectively, the general and the particular. These logics are mediated by a dynamic sense of abstraction, involved in processes of labelling, enabling levels of generality while manifesting a potential for concretion. The increased scope, acceleration, and dynamicity of such abstraction mark genre formation in digital times. The ar...
Der skal lyde en stor tak til Dj Static for medvirken til det interview, som udgør rygraden i art... more Der skal lyde en stor tak til Dj Static for medvirken til det interview, som udgør rygraden i artiklens undersøgelse. Endvidere tak til Birgitte Stougaard Pedersen, Tore Tvarnø Lind samt Morten Michelsen for frugtbare kommentarer til tidligere versioner. 2 STATIC & NATT ILL: "Raised On". Teamwork: City Hall Music/Good Child Records 2005. 3 Johan FJORD-JENSEN: "Det dobbelte kulturbegreb-den dobbelte bevidsthed". Hans HAUGE og Hans FINK (red.): Kulturbegrebets kulturhistorie. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 1988. s. 174. MADS KROGH All this makes up Static & Nat Ill: Hiphopkultur som musikalsk praksis 1 'Cause we were raised on the fl yers, the battles, beatbox and breaks, the Kangols, the Pumas, the vinyl, the tapes, the burners, the window-down, the whole-cars, spray cans, through-ups and train-walks, the tags, the bombers, fat-caps and toys, linoleum, white glows and b-boys, […] the spirit, the lyrics, the tracks, the skills. All this makes up Static & Nat Ill. 2 Kultur er helhed. […] Karakteristisk for helheden er imidlertid, at den som luften er usynlig. Kultur foreligger i rigt mål som artefakts, men karakteriseres de eller de sociale gruppers verden igennem begrebet kultur, refereres altid til helhedsdannelser, der i forhold til artefakternes synlige stofl ighed eller det sociale livs data er usynlige. 3
... Sidst men ikke mindst den største tak til min familie og mest af alle til Ditte, Kristian og ... more ... Sidst men ikke mindst den største tak til min familie og mest af alle til Ditte, Kristian og Marie fordi I tog turen med og holdt ud undervejs. Mads Krogh Århus, juni 2006 Page 10. 6 1. Indledning Indledning Black Eyed Peas laver hiphop. ... Lindberg et al. 2000). ...
... PhD Thesis. Århus: Aarhus University. Krogh, Mads, and Birgitte Stougaard Pedersen, eds. 2008... more ... PhD Thesis. Århus: Aarhus University. Krogh, Mads, and Birgitte Stougaard Pedersen, eds. 2008. Hip hop i Skandinavien. Århus: Aarhus University Press. ... I elaborate this point during the main text. [3] For descriptions of Danish rock criticism see Lindberg et al. (2000). ...
Med udviklingen af digitale musiktjenester er fulgt en ekspansiv udvikling af genrekategorier og ... more Med udviklingen af digitale musiktjenester er fulgt en ekspansiv udvikling af genrekategorier og en samtidig forskyd- ning af disse i retning af begreber om stemning og aktivitet. Dette udfordrer den måde, hvorpå musikalske genrer tra- ditionelt har været forbundet med scener og musikkulturelle miljøer. Denne artikel undersøger denne udvikling, og, i videre forstand, hvad genrekategorier betyder for digital musikformidling i regi af streamingtjenester. Som afsæt introduceres Andreas Reckwitz’ ide om singulariteternes samfund og den antagelse, at genrers betydning for streamingtjenester beror på en (skalerbar og reversibel) abstraktionsproces, som medierer det henholdsvis almenes og særegnes sociale logikker. Specifikt forenes dermed en gennemrationaliseret kategorisering af brugere, musik og musikliv og leveringen af skræddersyede individuelle og kontekstbestemte musikoplevelser i en angiveligt uendelig fleksibel strøm. Denne service, som artiklen identificerer som affektiv, forudsætter abstrakte kategoriers (principielt uendelige) potentiale for konkret udfyldning. Undersøgelsen foretages gennem en analyse af Spotifys musikformid- ling, nærmere bestemt den MIR-baserede genreanalytik, som befordrer tjenestens musikkuratering, og dennes for- midling i brugergrænseflader og markedsføring. / The development of digital music services has been followed by an expansive elaboration of genre categories and a simultaneous shift of these in the direction of mood and activity, which challenges musical genres’ traditional association with scenes and musico-cultural environments. This article explores this development and, more broadly, the significance of genre categories in digital music distribution as performed by streaming services. As a framework for discussion, Andreas Reckwitz’s concept of the society of singularities is introduced and, relatedly, the assumption that genres’ significance for commercial music streaming implies a (scalable and reversible) process of abstraction, which mediates between the social logic of the general and that of the particular. Specifically, this pertains to the rationalized categorization of users, music and musical life and the simultaneous provision of customized, individual and context-specific music experiences in a supposedly infinitely flexible stream. This service is identified as affective, and it requires abstract categories’ (unending) potential for concrete completion. Discussions are based on an analysis of Spotify’s music distribution – specifically the MIR-based genre analysis that affords the service’s music curation, and its presentation in user interface and marketing.
This article aims to discuss the notion of music as material practice from a perspective of media... more This article aims to discuss the notion of music as material practice from a perspective of mediation theory. It attempts a non-reductivist understanding of the role of things and material settings for processes of human action and interaction in the context of musical events. Having considered Tia DeNora's micro-sociological reconceptualisation of Adornian materialism (DeNora, T. 2003. After Adorno. Cambridge: Cambridge University Press), it invokes perspectives from actor-network theory, drawing in particular on the contribution made to music sociology by Antoine Hennion and the sociology of associations advanced by Bruno Latour. Moreover, considerations of time and temporality are added by reference to Georgina Born's work on mediation in cultural production. On these grounds, a reinterpretation of DeNora's model for understanding musical events is proposed and explored through a case study of a particular instance of music making as material practice, namely the production of beats by a Danish hip-hop deejay, Thorbjorn Schwarz (aka DJ Static).
Musical genres are fraught with issues of temporality. Commonly conceived as musico-cultural regu... more Musical genres are fraught with issues of temporality. Commonly conceived as musico-cultural regularities regulating practice across musical life, they are never- theless inherently unstable, making non-reductivist accounts of the temporospatial dissemination of genres a persistent challenge to musical genre studies. In this, prima- rily theoretical article, I engage with this challenge by discussing the relation of genre abstraction, dissemination and trajectories. In keeping with recent developments in musical genre studies, I combine an account of genre drawing on post-structuralism and pragmatism along with inspirations from assemblage theory and actor-network theory. On these grounds, it is argued that a distributed understanding of abstraction – specified as the combined act of singling out, symbolising and systematising and interlinked with processes of mobilisation, autonomisation, building alliances and promotion – is key to the temporospatial assemblage of genres in a directed sense, i.e. their dissemination and trajectories.
Aarhus West rap music constitutes a dominant trend within Danish hip-hop. Throughout the 2000s, a... more Aarhus West rap music constitutes a dominant trend within Danish hip-hop. Throughout the 2000s, a number of rappers with a common background in a specific area in the western part of Aarhus rose to national fame, setting sales records while bringing issues of ethnic and socio-geographical marginalization into the Danish popular music and cultural mainstream. In this article, I present Aarhus West as a case study to discuss (sub)generic developments within hip hop as a global phenomenon. While considering current developments in popular music genre theory, I argue that predominant notions of “glocalized” rap as ‘resistance vernaculars’ or ‘global noise’ (cf. Hawkins et al. 2004, Mitchell 2001) risk maintaining overly homogenous understandings of genre. In particular, I appeal to the Deleuzian concept of assemblage to highlight heterogeneity – and more specifically continuous de- and re-territorialization within a heterogeneous milieu of rap music, hip hop culture, social, ethnic and geographical conditions, media, political and commercial interests – as a key issue in understanding musico-generic development, persistence and strength.
Forord
Det musikvidenskabelige forskningsfelt er gennem de seneste årtier udvidet genstands- mæss... more Forord Det musikvidenskabelige forskningsfelt er gennem de seneste årtier udvidet genstands- mæssigt, teoretisk og metodisk i en grad, så det kan diskuteres, om faget gennem- lever en form for paradigmeskifte eller måske slet og ret befinder sig i en ‘poly-para- digmatisk’ situation. Blandt de markante udviklinger inden for feltet er en bevægelse fra en i hovedsagen værkorienteret forståelse af musik i retning af, hvad den nyligt af- døde new zealandske musikforsker Christopher Small har kaldt for musicking (1998). Det vil sige en opfattelse af musik som en form for handling, aktivitet eller praksis – en musikeren eller musikering, for nu at oversætte den engelske term. At denne be- vægelse implicerer et paradigmeskifte beror ikke alene på, at det musikvidenskabelige genstandsfelt samt viften af fremherskende teorier og metoder er udvidet, men at den- ne udvidelse angår selve opfattelsen af, hvad musik er, dvs. hvordan fænomenet musik kan forstås, afgrænses, og følgelig hvordan det meningsfuldt kan studeres. Smalls begreb samt konstateringen af den vending mod praksis, som det indikerer, udgør baggrunden for den samling af artikler, som indgår i dette særnummer af Dansk Musikforskning Online. Vi har ønsket at udfolde en række perspektiver på forståelsen af musik som praksis – på hvorledes en sådan forståelse kan rammesættes teoretisk eller (omvendt) det teoretiske grundlag, som en sådan forståelse implicerer; på hvorledes konkrete cases og i det hele taget inddragelsen af empiri kan angribes i et praksis-per- spektiv, samt hvilke tematikker undersøgelser af musik som praksis involverer og kan forbindes med. Om end forståelsen af musik som praksis har mange og lange aner, har vi savnet fremstillinger, som i en opdateret form behandler dette perspektiv på dansk, ligesom vi i det hele taget har savnet en opmærksomhed på den ontologiske differentiering af forståelsen af musik som praksis, som underligger fem af de seks her- værende artikler. At forsøge systematisk at behandle (og sammenstille behandlinger af) musik som en henholdsvis social, spatial, emotionel, temporal og materiel praksis er blot skridt på en vej, som kunne forfølges meget længere – hvad med fx diskursive, gestiske og affektive praksis? Men det er skridt, som vi ikke desto mindre mener bidra- ger til en dybere forståelse af, hvad det vil sige at musikere. Særnummeret består af seks artikler. I den første artikel (“At musikere”) foretages et rids af den udvikling, som i musikforskningen og i et bredere videnskabsteoretisk per- spektiv har tegnet omtalte orientering i retning af en forståelse af musik som praksis. Dernæst følger fem tematiske artikler, der respektivt præsenterer én praksis-vinkling af det musikalske fænomen: I Steen Kaargaard Nielsens artikel “At skabe en komponist” behandles musik som kollektiv, social praksis ud fra to forskellige kultursociologiske optikker og med omdrejningspunkt i to eksempler fra nyere britisk kompositions- musikkultur: miljøets hædring af komponisten Harrison Birtwistle og forløbet af Steve Martlands ‘skandaløse’ komponistkarriere. Tore Tvarnø Linds artikel “Tradition som musikalsk erindringspraksis” udgør en antropologisk analyse af nutidig musik- traditionsforvaltning blandt græske munke på Athos-bjerget og viser, hvordan skabelsen og vedligeholdelsen af en ‘tidløs’ tradition involverer komplekse og konfliktfyld- te praksis. Med afsæt i bl.a. kognitiv emotionsteori tematiserer Iben Have i artiklen “Musik som kommunikativ emotionel praksis i Armadillo” musikoplevelse som en mental-kropslig praksis, der udgør en væsentlig men ofte overset kompetence, når mu- sik bruges som kommunikativt virkemiddel i audiovisuelle medier – her specifikt en dansk krigsdokumentar. Nina Gram undersøger i artiklen “Musikalsk stedsans,” hvor- dan musik kan betragtes som en spatial praksis, og hvordan rum og steder konsti- tueres og erfares auditivt. De overordnede tematikker belyses via en autoetnografisk analyse af åbningskoncerten til STRØM-festivalen 2013 samt en interviewbaseret un- dersøgelse af individuel, mobil mp3-lytning. Endelig behandler Mads Krogh i artiklen “Mellem ting og sager” en orientering i de senere års musiksociologi mod betydnin- gen af materielle vilkår, teknologi og ting for forståelsen af musik og musikkultur. I en sammenstilling af teorier på området og med betoning af den såkaldte aktør netværks- teori bidrages således til en forståelse af musik som materiel praksis. De seks artikler kan læses separat, idet det dog er vores håb, at de samtidig, i sammenhæng, kan bi- drage til en refleksion over begrebet om musik som praksis på tværs af de respektive artiklers teoretiske rammesætning af denne forestilling. Del af baggrunden for denne udgivelse er en postdocbevilling, som Mads Krogh modtog i 2007. Således skal som det sidste her lyde en tak til Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation samt Aarhus Universitet (det daværende Humanistiske Fakultet) for økonomisk støtte i den sammenhæng. Aarhus 2014 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh
Denne bog handler om populærmusikkultur i Danmark siden 2000. Om den myriade af genrer, stilarter... more Denne bog handler om populærmusikkultur i Danmark siden 2000. Om den myriade af genrer, stilarter, moder og konkrete musikudgivelser, -optrædener og -oplevelser, som udgør populærmusikkens vidtstrakte og brogede felt. Om de fans, artister, pladeselskaber, festivaler, koncertbegivenheder, sportskampe, uddannelsesinstitutioner, musikpolitiske og mediemæssige tiltag med meget mere, som tegner populærmusikkens kultur. Og om de ændrede betingelser for musikfrembringelse og -forbrug bragt til veje af globalisering og den digitale musikrevolution. Bogen fokuserer på en række aspekter af periodens rap, pop, rock, metal, verdensmusik og electronica – ikke blot på kunstnerne og deres tekster, produktioner, udgivelser og optrædener, men også på alt det, der udspiller sig rundt om kunstnerne, dvs. fankulturerne, pladeselskaberne, festivalerne, koncertbegivenhederne, talentudviklingen med mere. Bogens tilgang til emnet er interdisciplinær, og bidragyderne kommer fra så forskellige fag og forskningsfelter som musikvidenskab, antropologi, pædagogisk filosofi samt køns-, litteratur-, design- og kommunikationsforskning. BIDRAGYDERE: Kimberly Cannady, Rasmus Grøn, Lars Geer Hammershøj, Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Annemette Kirkegaard, Marianne Kongerslev, Mads Krogh, Charlotte Rørdam Larsen, Tore Tvarnø Lind, Anja Mølle Lindelof, Henrik Marstal, Rasmus Rex Pedersen, Kristine Ringsager og Else Skjold. Bogen er redigeret af: Mads Krogh, ph.d., lektor i populærmusikkultur ved Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab, Aarhus Universitet. Henrik Marstal, ph.d., lektor i kulturfag ved Rytmisk Musikkonservatorium.
Uploads
Papers by Mads Krogh
Det musikvidenskabelige forskningsfelt er gennem de seneste årtier udvidet genstands- mæssigt, teoretisk og metodisk i en grad, så det kan diskuteres, om faget gennem- lever en form for paradigmeskifte eller måske slet og ret befinder sig i en ‘poly-para- digmatisk’ situation. Blandt de markante udviklinger inden for feltet er en bevægelse fra en i hovedsagen værkorienteret forståelse af musik i retning af, hvad den nyligt af- døde new zealandske musikforsker Christopher Small har kaldt for musicking (1998). Det vil sige en opfattelse af musik som en form for handling, aktivitet eller praksis – en musikeren eller musikering, for nu at oversætte den engelske term. At denne be- vægelse implicerer et paradigmeskifte beror ikke alene på, at det musikvidenskabelige genstandsfelt samt viften af fremherskende teorier og metoder er udvidet, men at den- ne udvidelse angår selve opfattelsen af, hvad musik er, dvs. hvordan fænomenet musik kan forstås, afgrænses, og følgelig hvordan det meningsfuldt kan studeres.
Smalls begreb samt konstateringen af den vending mod praksis, som det indikerer, udgør baggrunden for den samling af artikler, som indgår i dette særnummer af Dansk Musikforskning Online. Vi har ønsket at udfolde en række perspektiver på forståelsen af musik som praksis – på hvorledes en sådan forståelse kan rammesættes teoretisk eller (omvendt) det teoretiske grundlag, som en sådan forståelse implicerer; på hvorledes konkrete cases og i det hele taget inddragelsen af empiri kan angribes i et praksis-per- spektiv, samt hvilke tematikker undersøgelser af musik som praksis involverer og kan forbindes med. Om end forståelsen af musik som praksis har mange og lange aner, har vi savnet fremstillinger, som i en opdateret form behandler dette perspektiv på dansk, ligesom vi i det hele taget har savnet en opmærksomhed på den ontologiske differentiering af forståelsen af musik som praksis, som underligger fem af de seks her- værende artikler. At forsøge systematisk at behandle (og sammenstille behandlinger af) musik som en henholdsvis social, spatial, emotionel, temporal og materiel praksis er blot skridt på en vej, som kunne forfølges meget længere – hvad med fx diskursive, gestiske og affektive praksis? Men det er skridt, som vi ikke desto mindre mener bidra- ger til en dybere forståelse af, hvad det vil sige at musikere.
Særnummeret består af seks artikler. I den første artikel (“At musikere”) foretages et rids af den udvikling, som i musikforskningen og i et bredere videnskabsteoretisk per- spektiv har tegnet omtalte orientering i retning af en forståelse af musik som praksis. Dernæst følger fem tematiske artikler, der respektivt præsenterer én praksis-vinkling af det musikalske fænomen: I Steen Kaargaard Nielsens artikel “At skabe en komponist” behandles musik som kollektiv, social praksis ud fra to forskellige kultursociologiske optikker og med omdrejningspunkt i to eksempler fra nyere britisk kompositions- musikkultur: miljøets hædring af komponisten Harrison Birtwistle og forløbet af Steve Martlands ‘skandaløse’ komponistkarriere. Tore Tvarnø Linds artikel “Tradition som musikalsk erindringspraksis” udgør en antropologisk analyse af nutidig musik- traditionsforvaltning blandt græske munke på Athos-bjerget og viser, hvordan skabelsen og vedligeholdelsen af en ‘tidløs’ tradition involverer komplekse og konfliktfyld- te praksis. Med afsæt i bl.a. kognitiv emotionsteori tematiserer Iben Have i artiklen “Musik som kommunikativ emotionel praksis i Armadillo” musikoplevelse som en mental-kropslig praksis, der udgør en væsentlig men ofte overset kompetence, når mu- sik bruges som kommunikativt virkemiddel i audiovisuelle medier – her specifikt en dansk krigsdokumentar. Nina Gram undersøger i artiklen “Musikalsk stedsans,” hvor- dan musik kan betragtes som en spatial praksis, og hvordan rum og steder konsti- tueres og erfares auditivt. De overordnede tematikker belyses via en autoetnografisk analyse af åbningskoncerten til STRØM-festivalen 2013 samt en interviewbaseret un- dersøgelse af individuel, mobil mp3-lytning. Endelig behandler Mads Krogh i artiklen “Mellem ting og sager” en orientering i de senere års musiksociologi mod betydnin- gen af materielle vilkår, teknologi og ting for forståelsen af musik og musikkultur. I en sammenstilling af teorier på området og med betoning af den såkaldte aktør netværks- teori bidrages således til en forståelse af musik som materiel praksis. De seks artikler kan læses separat, idet det dog er vores håb, at de samtidig, i sammenhæng, kan bi- drage til en refleksion over begrebet om musik som praksis på tværs af de respektive artiklers teoretiske rammesætning af denne forestilling.
Del af baggrunden for denne udgivelse er en postdocbevilling, som Mads Krogh modtog i 2007. Således skal som det sidste her lyde en tak til Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation samt Aarhus Universitet (det daværende Humanistiske Fakultet) for økonomisk støtte i den sammenhæng.
Aarhus 2014
Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh
Bogen fokuserer på en række aspekter af periodens rap, pop, rock, metal, verdensmusik og electronica – ikke blot på kunstnerne og deres tekster, produktioner, udgivelser og optrædener, men også på alt det, der udspiller sig rundt om kunstnerne, dvs. fankulturerne, pladeselskaberne, festivalerne, koncertbegivenhederne, talentudviklingen med mere. Bogens tilgang til emnet er interdisciplinær, og bidragyderne kommer fra så forskellige fag og forskningsfelter som musikvidenskab, antropologi, pædagogisk filosofi samt køns-, litteratur-, design- og kommunikationsforskning.
BIDRAGYDERE: Kimberly Cannady, Rasmus Grøn, Lars Geer Hammershøj, Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Annemette Kirkegaard, Marianne Kongerslev, Mads Krogh, Charlotte Rørdam Larsen, Tore Tvarnø Lind, Anja Mølle Lindelof, Henrik Marstal, Rasmus Rex Pedersen, Kristine Ringsager og Else Skjold.
Bogen er redigeret af: Mads Krogh, ph.d., lektor i populærmusikkultur ved Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab, Aarhus Universitet. Henrik Marstal, ph.d., lektor i kulturfag ved Rytmisk Musikkonservatorium.